De voldsomme jordskælv i Japan kan nu kaste landet ud i en atomkrise. En atomreaktor er overophedet og lukker nu radioaktiv damp ud.
De officielle japanske myndigheder kalder situationen for en nuklear nødsituation.
Det er problemer med ekstrem varme på Daiichi værket i Fukushima, hvor trykket i den ene af atomreaktorerne er på nuværende tidspunkt halvanden gang større end normalt, skriver New York Times.
Kølesystemet er gået i stykker, fordi der er strømafbrydelse, og nu lukkes radioaktive dampe ud.
Myndighederne har evakueret 3.000 mennesker, der bor tæt på værket. De er flyttet tre kilometer væk fra værket.
Japans atomagentur oplyser, at dampene ikke er skadelige for menneske og dyr.
Ifølge New York Times er mindst to andre atomkraftværker også i problemer. Ingen af disse værker rapporteres at lække dampe.
Kilde: New York Times.