Hvis Janni Rees nye kæreste har brug for at blive bekræftet, skal han bare læse, hvad forsidefruen fortæller om ham på seoghoer.dk.
Efter Janni og Karsten Rees offentlige mudderkastning og gensidige beskyldninger har Janni kastet sin kærlighed på advokaten Jeppe Stokholm. Og det er indtil videre den rene dans på roser, lader hun ugebladet forstå.
- Jeppe er lynende intelligent. Han er som sagt skatteadvokat, han er klog, og han er flot, lyder det fra Janni Ree, der giver udtryk for, at hendes nye kærlighed har “hele pakken” og “alt det hun har manglet” i forholdet til den 79-årige Karsten Ree.
- Jeg får ALT på første hylde. Han laver god mad til mig. Han masserer mine fødder, siger Janni om den 48-årige Jeppe Stokholm, der er bosiddende i Schweiz.
Den 54-årige tv-personlighed dannede par med Karsten Ree i 11 år, hvoraf de ni var som mand og kone. Ægteskabet fik dog en brat afslutning denne sommer, da begge parter erklærede, at de havde begæret skilsmisse.
Janni Ree har siden anmeldt Karsten Ree til politiet for 49 tilfælde af vold.
Læs også: Janni Ree: Det er helt vildt