Det var en af de ting, som bare ikke må ske, når et jagtselskab er af sted.
Men uheldet var i dag ude i Nordsjælland, da en 41-årig mand blev ramt af et vådeskud, da han deltog i et større jagtselskab i Ølstykke.
Ulykken skete ved Hagerup Søvej i Ølstykke, oplyser politiet til eb.dk.
Hvad der helt præcist er sket, har politiet endnu ikke overblik over, men det lader til at et gevær er gået af i den forkerte retning.
Politiet kender mandens identitet og har underrettet de pårørende om den tragiske hændelse.
Kilde: Eb.dkEb.dk