Mindst ni personer er omkommet i en voldsom ulykke i det nordlige Italien.
Og i hvert fald to børn er i kritisk tilstand blevet bragt til Regina Margherita hospitalet i Torino.
Ifølge den italienske avis la Repubblica var det en kabine på Stresa-Mottarone-svævebanen i Verbano, der pludselig styrtede til jorden med mindst 11 personer ombord.
Det er endnu uvist, hvorfor kabineliften styrtede sammen, men myndigheder og redningsfolk knokler netop nu på at få overblik over situationen.
Redningsaktionen er bestemt ikke lettere af, at kabinen faldt ned i tæt skov.
Vejene er også ufremkommelige og på vej op til Mottarone væltede en brandvogn.
Svævebanen forbinder Stresa ved bredden af Maggiore-søen til toppen af Mottarone.
Liften når op i 1491 meters højde og er netop blevet genåbnet den 24. april efter at have været nedlukket på grund af coronapandemien.