Iranske domstole konkurrerer tilsyneladende nærmest i at udtænke de mest groteske henrettelsesmetoder.
To iranske mænd er ifølge den norske avis vg.no blevet dødsdømt for at have været med til at voldtage to andre mænd. Da dødsdommen faldt i den iranske by Shiraz i maj sidste år, valgte dommernen således, at den skulle eksekveres ved, at de to mænd skulle kastes ud fra stor højde. Fire andre medskyldige mænd er dømt til 100 piskeslag hver.
I 2007 blev mindst 297 mennesker ifølge Amnesty International henrettet i Iran. Det er 120 flere end i 2006.
Ifølge den iranske menneskerettighedsforkæmper Amiry-Moghaddam er henrettelsesmetoden med at kaste den dødsdømte ud fra store højder også tidligere blevet praktiseret uden at det har skabt medieomtale. Han tilføjer, at dommen mod de to voldtægtsdømte mænd i sidste uge blev godkendt af den iranske højesteret, hvilket betyder, at den forventes eksekveret i nær fremtid.