Taberen efter præsidentvalget i Iran i fredags får ikke lov til at gennemføre en landsdækkende protestmarch i dag.
Det oplyser indenrigsministeriet i Iran.
Utilfredse iranere vil gå på gaden for at demonstrere imod resultatet af valget, hvor præsident Ahmedinejad blev genvalgt med 63 procent af stemmerne. Og oppositionens kandidat Mir Hossein Mousavi vil have valget annuleret på grund af snyd.
Han indgav sin anmodning om tilladelse til protestmarch i går. Men landets indenrigsminister har advaret om, at demonstrationer er ulovlige, skriver Reuters.
"Der er ikke udstedt autorisation til en march eller en forsamling, og enhver form for march eller forsamling er ulovlig," siger en embedsmand fra ministeriet til AFP.