Det er en ægte popsensation, som med nogle måneders forsinkelse endelig når forbi Danmark og Roskilde Festival næste lørdag.
De multinationale pladeselskaber kurtiserer hende, fans forguder hende, og musikanmelderne beundrer hende.
Men Lykke Li er da heller ikke et ordinært bekendtskab. Hun er original og danner på mange måder modvægt til den hærskare af gennemdesignede popsangerinder, der faldbyder sig for at komme i lommen på dig, kære læser.
Når man har hørt Lykke Li, vil man omvendt gerne ind i hovedet på hende.
Som mindstemål.
Måske vigtigst af alt rangerer 'strømlinet og poleret' ikke som smykkende adjektiver i hendes bog:
»Jeg tror, pladeselskaberne viser interesse, fordi jeg skriver mine egne sange og har mine egne idéer. Og så kan folk lide ting, der ikke er perfekte, men ægte, Jeg er lidt anderledes, fordi jeg jo er alt andet end perfekt, men hørbart menneskelig og fuld af fejl,« fortæller hun med en fortrolig hvisken, da Nyhedsavisen fanger hende over værelsestelefonen på endnu et hotel.
Ungdomsnostalgi
Noget af det, der allerede fra første gennemlytning af albummet 'Youth Novels' adskiller Lykke Li fra andre, er hendes måde at synge på.
Hun rammer tonerne upåklageligt i sine fængende og lettere skrabede indiepop-produktioner, men klangen er troldet og hemmelighedsfuld, mens hendes fraseringer lyder som noget diametralt modsat den chokoladebrune metervare på MTV.
Tænk nærmere en »feminint ho-ho'ende julemand,« som det lød i Nyhedsavisens femstjernede pladeanmeldelse engang i foråret.
»Som teenager sang og lyttede jeg til meget soulmusik, men på et tidspunkt indså jeg, at jeg ikke havde stemmen til at synge sådan. I stedet fandt jeg min egen måde at komme ud på,« fortæller hun.
Du kalder dit album for 'Youth Novels'. Hvad er der så særligt ved ungdommen?
»Jeg tror, at hele verden er nostalgisk anlagt, når det kommer til at dyrke ungdommen. At være ung er altid det bedste, men titlen kom faktisk tilfældigt. Jeg har en lille sort notesbog og skriblede af en eller anden årsag 'youth novels' i den, og da jeg skulle finde et navn til pladen, faldt jeg over ordene. Jeg fortæller jo historier om min ungdom. Om at finde sig selv, om ikke at kunne finde sig selv, at være forelsket, om ikke at være forelsket, at være glad, at være trist, Det er stort set det, jeg hidtil har prøvet,« pointerer Lykke Li, som ikke tør garantere, at Roskilde-gængerne vader glade og inspirerede videre fra lørdagens koncert:
»Jeg går selv sjældent ud og hører musik live. For det første har jeg ikke tid, for det andet kommer jeg nemt til at kede mig. Når jeg selv står på scenen, giver jeg alt, hvad jeg har. Men keder folk sig, så må de kede sig. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg elsker at være på scenen og giver ikke koncerter for publikums skyld alene.«
Lykke Li kan opleves i Odeon-teltet lørdag 5. juli klokken 23