ISS og Dansk Supermarked vil ikke være med til religiøs særbehandling og har aldrig formuleret en integrationspolitik. TDC har klaret det med en mangfoldighedspolitik og mener, at der skal være plads til forskellige behov.

Af Frederik Roed

frro@avisen.dk

@BRØD:Der er hverken halal-mad i kantinen, særlige bederum eller tid til fredagsbøn i servicevirksomheden ISS. Men det betyder ingenting, mener Mehmet Gezen. Han er muslim og arbejder som serviceleder i Nordsjælland.

»Jeg har det godt her og har ikke brug for at blive behandlet anderledes end mine kollegaer. Det er en meget humanistisk virksomhed, hvor alle bliver behandlet ens. Du bliver forfremmet, hvis du kan og vil,« siger han.

ISS er i dag den danske virksomhed med flest indvandrere ansat. 4.200 medarbejdere har en anden etnisk bagrund, og der kommer hele tiden nye til. Omkring 600 om året. Alligevel har virksomheden ingen planer om at tage større hensyn til de medarbejdere, der vil praktisere deres religion, sådan som politikere i Århus og København nu foreslår.

På lige fod

HR-direktør i ISS, Finn Vestergaard, ryster på hovedet.

»Vi har en klar politik på området. Ingen positiv særbehandling af religiøse grupper. Der er tale om misforståede hensyn, når politikerne forsøger at overgå hinanden med forskellige ordninger, der skal tilgodese bestemte minoriteter. Man fastholder og motiverer ikke nydanskere ved at bære dem på hænder og fødder, men ved at behandle dem på fuldstændig lige fod med danskerne,« siger Finn Vestergaard, der direkte advarer mod forskelsbehandling:

»Det er et gigantisk selvmål, der bare giver andre medarbejdergrupper anledning til misundelse«, siger han. Dansk Supermarkeds HR-direktør, Henrik Sloth, er enig.

»Vi har bestemt ingen planer om at indrette bederum og den slags i tilknytning til vores butikker. Vi ønsker at behandle alle vores medarbejdere ens. Vi behandler også mænd og kvinder ens,« siger Henrik Sloth.

I televirksomheden TDC har man derimod en nedfældet mangfoldighedspolitik, som skal sikre respekt for medarbejderes behov, forklarer kommunikationsrådgiver Christina Eiberg.

»Det er ikke et udtryk for hensynsbetændelse. Vi stiller også de samme krav, men det handler om at være fleksibel og imødekommende. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, skal en medarbejder selvfølgelig have lov til at bede, Til gengæld kan det så være, at han kan tage en af vagterne i julen.«