Når der sker uheld på motorvejen, bliver stedet en arbejdsplads for de mennesker, der skal tage sig af skadede personer og køretøjer. Men falckreddere og autohjælpere risikerer selv at komme til skade, når de arbejder på motorvejen, fordi hensynsløs kørsel er et stigende problem, siger repræsentanter for både Falck og Dansk Autohjælp.
"Det er et megaproblem efterhånden, der bliver overhovedet ikke taget hensyn til de mennesker, der arbejder derude. Og det er uanset, om det er nogen, der er ude at lave autohjælp, eller om det er nogen, der er ude på et skadested," siger Kenneth Jensen, der er fællessikkerhedsrepræsentant hos Falck i region øst, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Hver dag rykker Falck ud til situationer på motorvejen, og det er ikke sjældent, at redderne må finde sig i lidt af hvert fra forbipasserende bilister.
"De skælder redderne ud, fordi vi holder i vejen ved for eksempel et færdselsuheld. De giver os fingeren. Nogen forsøger at køre os ned, de er fuldstændig kolde. De kører så tæt på, at vi må springe for livet," fortæller Kenneth Jensen, der vurderer, at den slags hændelser finder sted en til to gange om måneden.
Hos Dansk Autohjælps mærker man også tendensen. Firmaets slogan er "Tryghed på vejen," men medarbejderne selv føler sig ikke særligt trygge.
"Vi har øget fokus på sikkerheden og specielt på motorvejen føler redningsarbejdere sig mere utrygge," fortæller pressechef hos Dansk Autohjælp, Lars Albæk til Newspaq. Han mener, at problemet er blevet værre.
Ifølge Kenneth Jensen har der de sidste fem år været to-tre tilfælde hos Falck, hvor ansatte er kommet så voldsomt til skade, at de måtte behandles på sygehuset.
Men det er ikke bare risikoen for fysiske skader, der er et problem. Det dårlige arbejdsmiljø på motorvejen kan også få konsekvenser for de tilskadekomne.
"Man er utryg, og hvis man er ude til et stort færdselsuheld, kan man ikke koncentrere sig om sine patienter, fordi man hele tiden skal stå og se sig over skulderen," forklarer Kenneth Jensen.
Han ser gerne, at arbejdsvilkårene på motorvejene bliver forbedret og foreslår, at Danmark følger i Tysklands fodspor. Her er der regler for, hvor længe et redningskøretøj må holde i nødsporet. Det betyder, at havarerede biler skal slæbes væk indenfor 30 minutter, hvilket er med til at mindske risikoen for ulykker.
Det er gennem de seneste tre-fem år, at hensynsløsheden er vokset, og problemet er så alvorligt, at der nu er sammensat et udvalg, hvor repræsentanter fra Vejdirektoratet, Dansk Autohjælp, politiet og Falck skal mødes i foråret og diskutere problemet.