Det er hverken dårlige lønvilkår eller manglende overenskomst, der skræmmer danske redningsarbejdere væk fra selskabet Bios.
Det handler om troværdighed – eller mangel på samme, mener Falck-redder Finn Andersen, der står bag Facebook-gruppen Nej til ambulancekaos.
- Det blev mere og mere utroværdigt. Og flere ambulancereddere valgte derfor at søge helt væk fra faget. De lidt ældre reddere har valgt at gå på efterløn, fortæller Finn Andersen til Avisen.dk.
Tyske reddere i danske ambulancer
Den 1. september overtager det hollandske selskab Bios ambulancedriften i det meste af Region Syddanmark, efter de i efteråret vandt regionens udlicitering.
Men kort efter kom det frem, at selskabet slet ikke havde ansatte nok til at varetage opgaven.
Da det endnu ikke er lykkes Bios at rekruttere nok danske ambulancereddere, er de nu begyndt at ansatte reddere fra Tyskland, der efter en måneds danskkursus eftersigende skulle være klar til at køre ud til de danske patienter.
Der var planen, at Bios skulle være klar med 550 ansatte til 1. september. Men her en måned før overtagelsen har de kun ansat 320 reddere, hvoraf 13 er fra Tyskland.
Mistillid
Når danske reddere ikke ligefrem er strømmet til Bios, skyldes det firmaets utroværdighed, mener Finn Andersen, der har været Falck-redder gennem 30 år.
Der er en generel mistillid til Bios blandt ambulanceredderne i Danmark, siger han til Avisen.dk.
- Og når folk ikke tror på projektet, så vil de heller ikke være med, lyder det fra Finn Andersen.
Flere reddere har derfor søgt helt væk fra branchen eller er gået på efterløn, siger han. Selv har han sørget for at blive rykket til en anden afdeling af Falck, når Bios overtager hans område på Fyn.
Tomme løfter
Finn Andersens Facebook-gruppe Nej til ambulancekaos, der blev oprettet i kølvandet på Bios' indtræden i dansk ambulancedrift i efteråret 2014, har indtil videre 1.881 medlemmer.
- I starten var vi faktisk åbne for Bios. Men hurtigt bredte der sig en usikkerhed. Vi kunne ikke få svar på vigtige spørgsmål om vores vagtplan, fortæller Finn Andersen.
Sammen med sine kollegaer tog han i starten af året til Bios’ infomøder for at høre, hvad det nye selskab havde at byde på.
- De havde så store planer og visioner i starten, men det virker nu som om, det bare har været tomme løfter, fortæller Finn Andersen og uddyber:
- De kunne ikke redegøre for vagtplanerne, og om hvor vi skulle være. Vi fik først af vide at de ville køre individuelle samtaler med redderne, så ville de i stedet tage ud på stationerne, men så gik de tilbage på individuelle samtaler igen. Og de har ikke gjort meget for at række ud efter os, fortæller Finn Andersen.
"I skal bare tænke på jeres fritid"
Hans oplevelse er, at manglende konkrete svar om vagtplanerne og en generel forvirrende introduktion til, hvordan en overflytning fra Falck til Bios skulle forløbe, skabte en stor usikkerhed hos de danske reddere.
- De meldte ud, at vi kunne se frem til et helt nyt set-up i forhold til vagtplanen. Det lød spændende. Vi fik at vide, at vi ikke skulle spekulere på vores arbejdstid. Vi skulle i stedet tage udgangspunkt i vores fritid, for vi ville kun skulle arbejde hver fjerde dag. Det lød for godt til at være sandt, hvilket det også var, siger Finn Andersen.
Efter flere årtier i faget kunne han hurtigt regne ud, at løfterne fra Bios var urealistiske.
- Det blev mere og mere utroværdigt, siger han.
Ni ud af ti ville have sagt ja
Finn Andersen og hans kollegaer aldrig fik den tætte dialog med Bios, som de havde lovet i starten. Det undrer ham, at Bios ikke noget før gjorde noget for at skabe et godt forhold til redderne.
- Hvis nu Bios fra starten var kommet ud til stationerne, præsenteret sig som de nye leverandører og fortalt os, hvilken form for vagtplan, vi skulle køre efter, så ville ni ud af ti have sagt ja tak. Nok ville de være triste over at skulle væk fra Falck, men de ville sige ja til muligheden for at fortsætte arbejdet under den nye leverandør, siger Finn Andersen.
Hvad hvis den tyske redder ikke forstår, hvor man har ondt?
Det bekymrer ham, at selskabet nu er begyndt at rekruttere folk fra Tyskland.
Han mener nemlig ikke, at det er sikkert for danske borgere at ambulancereddere kun har haft en måneds danskkursus, når de rykker ud.
- Det er jo rasende vigtigt, at en redder kan kommunikere på dansk. Bare forestil dig et trafikuheld, hvor alt er kaos og du så ikke kan kommunikere, hvor du har ondt, hvor du er følelsesløs, eller hvad der er sket. Dybest set kan det jo betyde forskel på liv eller død, hvis patienterne ikke får den rigtige behandling, advarer Finn Andersen.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Bios, men de er ikke vendt tilbage.