Der er 27 millioner afhængige misbrugere af kokain og heroin i verden. De udgør toppen af isbjerget af mennesker, der i 2010 mindst en gang har taget illegale narkotika.
Faktisk har fem procent af hele verdens befolkning taget ulovlige stoffer i 2010, oplyser FN. I alt anslås antallet til 230 millioner mennesker over 15 år.
Prisen for misbrug af narko og medicin er 200.000 menneskeliv årligt, oplyser FNs ansvarlige for kampen imod stoffer og international kriminalitet, Yury Fedotov.
I mange lande er der mere misbrug af receptpligtig medicin end af narko, hvis man ser bort fra hash. Medicinmisbruget findes mest hos kvinder. Narko blandt mænd. Et ud af hvert 100 dødsfald blandt voksne i verden skyldes misbrug af ulovlige stoffer.
Udviklingen
I Afghanistan, der tidligere var storproducent af opium, skete et fald i 2010 på grund af en plantesygdom. Den globale produktion af heroin er faldet, og der har været mangler i Europe. Producenter og misbrugere skifter derfor til syntetiske stoffer.
Det er især i de rige lande i Europa og USA, at folk skifter til syntestiske stoffer som amfetamin, fordi de kan fremstilles alle vegne, og fordi de kemiske forbindelser ofte (endnu) ikke er forbudte. Pålidelige statistikker fra Afrika findes ikke.
Det ret dyre kokain forbruges i de rige lande. Her anslås det, at mellem 13,3 og 19,7 millioner har taget stoffet mindst en gang i 2010. Stoffet udvindes af coca-blade. Her er den globale produktion faldet på grund af indsatsen i Colombia.
Cannabis
Mens amfetamin og ecstasy er verdens narkotiske stoffer nr. 2 forbliver den mest brugte ulovlige substans hash og cannabis. Antallet af brugere skulle oppe i nærheden af 224 millioner mennesker.
Det er i Europa, piben går mest rundt. Forsyningerne af hash kommer næsten udelukkende fra Marokko, omend andre lande som Afghanistan trænger ind på markederne.
[pagebreak]I Europa er produktionen af cannabis i drivhuse blevet almindelig, hvilket giver en stærkere vare og lettere lokal distribution.
Ikke godt
FNs generalforsamling har netop modtaget UNODCs årsrapport om narko, og det går hverken frem eller tilbage. Produktion og forbrug er det samme som året før og misbrugets massive skader på sundhed og økonomi er uforandret.
Ved afleveringen af UNODC's årsrapport udtalte Yury Fedotov, at midbruget af illegale stoffer stimulerer international kriminalitet og underminerer menneskerettigheder og koster på sundheden.
Hver femte stofmisbruger, der bruger sprøjte, er HIV-smittet og knap halvdelen har gulsot (hepatitis C).
”Omkring 200.000 mennesker dør årligt af stofmisbrug, smadrer familier og bringer håbløse forhold til tusinder af andre mennesker og spreder HIV/AIDS,” sagde han og påpegede at der skal forebyggelse, behandling, genoptræning og genintegration til for at nedbringe stofmisbrug.
Prisen for at behandle misbrugere er høj. UNODC anslår, at det ville koste 200-250 milliarder dollars. På samfundsplan er omkostningen ved misbrug af stoffer oppe på næsten en procent af et lands nationalprodukt.
Skift til de fattige lande
Byrderne forbundet med misbrug af stoffer skifter i disse år fra rige til fattige lande, ikke mindst fordi de har en hurtig vækst i befolkning og mange flere unge. Urbanisering, flytning fra land til by, øger brugen af stoffer.
På samme måde er der en klar tendens til udligning af kønsforskellige i fattige lande. Det betyder, fastslår UNODC, at der kommer mange flere kvindelige stofmisbrugere fremover.
Organisationen skriver i sin rapport, at man forventer et fortsat fald i brugen af heroin og kokain, mens indtagning af cannabis vil være uforandret.