Officielt og lovligt kan der dyrkes coca på 12.000 hektarer land i Bolivia, men FN siger, at der i hvert fald dyrkes på 31.000 hektarer. Samtidig er regionens fattigste land steget i graderne til verdens tredjestørste kokain-nation efter Colombia og Peru.
Modsat andre lande som Colombia anvendes coca i både Bolivia og Peru til at tygge, til rituelle formål og i forskellige produkter i alt fra sæbe og cremer til læskedrikke. Selv ens fremtid kan blive spået i coca-blade på enhver markedsplads.
Coca-producenter i Bolivias La Paz provins forsøger i disse dage at få politisk støtte til at øge det tilladte dyrkningsområde til 20.000 hektarer. Disse aktive producenter dyrker coca til tygning, og de vil gerne producere mere.
Bladene fra deres konkurrenter i området Trópico de Cochabamba anvendes hovedsagelig illegalt, hedder det. Deres store blade smager nemlig dårligt. Selv siger cochabambinerne, at de vil øge industrialiseringen af produktet.
Enige er de ikke. FNs 2011 narkorapport viser, at La Paz bønderne opdyrker 21.000 hektarer og de andre 10.000. Kun 12.000 hektarer må dyrkes for hele landet, og det giver allerede mere end tygges kan, selv om brugen stadig udbredes.
Narkopræsident eller hvad?
Den kontroversielle bolivianske præsident Evo Morales, som steg til magten i 2005 som coca-bonde og socialistisk leder, er i færd med at forbedre sit uhyrlige image som narkopræsident.
Det er ikke let, når han nu også er leder af coca-producenternes organisation i en del af nationen, hvis coca ikke smager godt. Men han gennemfører altså indgreb imod illegale cocabønder og det i stigende omfang de sidste fem år.
Coca-blade er en dobbelt så god indtægtskilde som for eksempel tomater. At være coca-bærer, når de tørrede blade skal leveres på den anden side af bjerget, giver på to dage en ugeløn for en stærk ung mand, fortæller en bærer.
Politisk set forsøger producenterne i Cochabamba at få deres produktion erklæret en del af Bolivias oprindelige etniske arv. Lykkes manøvren kan de centrale myndigheder ikke gribe ind overfor produktionen. Der er i alt 36 forskellige ”etniske nationer” af oprindelige folk i Bolivia.
[pagebreak]Internationale forviklinger
Bolivia har gennem årene før Morales valg modtaget meget store beløb fra USA til at reducere produktionen af coca. Medfølgende det program har der været flere beretninger om voldsomme overgreb på bondebefolkningen og ikke mindst coca-aktivister som præsidenten.
I 2008 sparkede Evo Morales USAs ambassadør ud af landet sammen med alle amerikanske narko-agenter, fordi de blandede sig i landets politiske udvikling, sagde han. I de sidste måneder har Morales igen tilnærmet sig USA forsigtigt ved at udveksle ambassadører igen.
Bolivia mangler udstyr til at gøre noget ved stigende ulovlig dyrkning og fremstilling af narko. Morales har fået hjælp fra EU i form af otte helikoptere og radar, som skal bruges til at opspore ulovlig dyrkning og produktion af narko. Brasilien leverer formentlig førerløse fly til indsamling af efterretninger om narkotransporter.
Coca-tal
Det bolivianske narkopoliti har i år beslaglagt 33,3 ton kokain, 38 ton marihuana og ryddet knap 10.500 hektarer med cocabuske, udtalte præsident Evo Morales for et par dage siden. Det er 25 procent mere end gældende lov kræver.
I 2009 producerede Bolivia i alt 55.000 ton tørrede coca-blade. Et kilo købt ved bondens dør koster 28 kroner. Økonomisk betyder det 14 procent af landets samlede landbrugsomsætning eller to procent af nationalbudgettet på 13 milliarder dollars det år. Her er ikke indkluderet handel med hård narko.
Mens rydningen af coca-marker på Bolivias bjergsider og i nationalparker er steget år for år er beslaglæggelsen af tørrede blade faldet i samme takt. Narkoen udvindes af en koncentreret pasta, der produceres i såkaldte laboratorier.
Næsten 5.000 laboratorier er ødelagt af myndighederne. I 2009 snuppede narkopolitiet 22 ton af den udvundne kokain-pasta og 5 ton rent stof.
[pagebreak]Mere effektiv produktion
I de seneste tre år er bolivianske kokain-producenter blevet meget bedre til at udnytte råvarerne, rapporteret det franske nyhedsbureau AFP. De får nu meget mere ud af coca-bladene.
Tidligere har producenterne puttet bladene i kemiske bade, som kunne trække de narkotiske stoffer ud. Nye metoder importeret fra storproducenten Colombia menes at give narkobaronerne dobbelt så meget kokain pr. ton blade.
I flere sammenhænge har bolivianere med kendskab til coca erklæret, at der efterhånden er så mange uforklarlige penge i omløb, at det må være fra narko. En anden mulighed er, at Bolivia på ingen måde har formået at bekæmpe samfundets galopperende korruptionen.