Næsten hele befolkningen i Vestsahara har boet de sidste 37 år i ørkenlejre i nabolandet Algier. De er anbragt under de hårdest tænkelige forhold, selv for et ørkenfolk, idet selv vand skal hentes udefra.
Der er tale om 165.000 Sahrawierne fra den tidligere koloni Spansk Sahara, der blev fordrevet, da Marokko besatte området i 1975. Siden da har frihedsbevægelsen Polisario søgt at finde en form for løsning om selvstændighed.
Fred varetages af en FN-styrke kaldet MINURSO. Der har været våbenhvile siden 1991. Meningen er også, at FN skal forsøge af sætte en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid i værk.
Folk Sulter
Den internationale økonomiske krise har ramt sahrawierne i flygtningelejrene. Krisen betyder, at der kommer mindre støtte fra EU’s nødhjælpsorganisation, ECHO, og fra ngo’er i Italien og Spanien, der traditionelt har hjulpet sahrawierne.
Sidste år viste en rapport fra UNHCR, FNs Flygtningshøjkommisariat, at 30 procent af beboerne i lejrene lider af underernæring, og at over halvdelen har blodmangel på grund af underernæring. Og siden da er situationen blevet værre.
“Der er mangel på både mad, medicin og vand, siger sundhedsminister Muhamed Lamin Dadi under et besøg i Danmark. ”Folk sulter”
”Vandforsyningen i ørkenen har altid været et problem, da vandet til nogle af lejrene skal transporteres i tankvogne, fordi der ikke findes brugbart grundvand.”
Forhandlinger
Både selvstændighedsbevægelsen Polisario og kongeriget Marokko antyder, at der formentlig atter kommer gang i forhandlingerne i Vestsaharas fremtid. Forhandlingerne skyldes ikke udelukkende FNs indsats.
Adskillige internationale virksomheder nægter at købe varer, især råstoffer til gødning, der kommer fra Vestsahara … udvundet af Morakkanske industrier. Det er ikke tilladt efter FN-regler at aftage varer udvundet i besatte områder uden lokalbefolkningens får gavn heraf.