Indvandrerunge: Homo-kærester er no go

Kærester af samme køn er et udbredt tabu hos indvandrere og efterkommere, viser ny rapport. Men de unge er ofte overdrevent bekymrede.
Unge indvandrere og efterkommere af indvandrere kan ikke forestille sig, at deres familier ville acceptere, hvis de var homoseksuelle.
Unge indvandrere og efterkommere af indvandrere kan ikke forestille sig, at deres familier ville acceptere, hvis de var homoseksuelle. Foto: Tariq Mikkel Khan / POLFOTO

Unge med indvandrerbaggrund svarer blankt nej til, at de må have en kæreste af samme køn for deres familier.

Undersøgelsen 'Ung i 2011', som Als Research har lavet for Social- og Integrationsministeriet, viser, at homoseksualitet ifølge de fleste indvandrerunge er totalt forbudt.

Blandt efterkommere af indvandrere svarer kun to procent af drengene og tre procent af pigerne ja til, at familien ville acceptere en kæreste af samme køn.

Hos gruppen af indvandrere er det fem procent af drengene og fire procent af pigerne, der må eller tror, de må.

Og de unges egen opfattelse af lav tolerance i familien kan Marianne Nøhr Larsen, antropolog i Center for Integration og forfatter til bogen 'Den forbandede kærlighed', sagtens genkende.

"De unge har nogle ekstremt slemme forventninger, som går på, at de for eksempel bliver tvangshjemsendt, gift med en heteroseksuel eller familien slår hånden af dem," fortæller hun til Newspaq.

Men Marianne Nøhr Larsen, der til daglig møder de unge på skoler og uddannelsesinstitutioner, oplever, at de unges frygt langt overgår virkeligheden, når de endelig tager skridtet og taler med familien.

"Jeg tør efterhånden godt sige, at det ender som regel med, at familierne siger, at 'hvis du er glad, så er vi glade, og at hvis det er sådan, du er, så er det sådan. Vi elsker dig.' Det er ekstremt stort at få at vide for de unge, som tror det værste, hvis de springer ud," siger Marianne Nøhr Larsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.