Forslaget om at indføre idræt som fag på erhvervsuddannelserne vækker ikke begejstring i industrien. Det vil forværre praktikpladssituationen, lyder det.

I dag er det kun gymnasieelever, der har tvungen idræt, men står det til et flertal på Christiansborg skal eleverne på landets øvrige ungdomsuddannelser også ud at røre sig.

Men det forslag møder nu hård modstand fra industrien. Det skyldes, at det er de unges arbejdsgivere - altså især små håndværksmestre - der betaler for de unges uddannelse på en erhvervsskole.

"Lægger man idrætsaktiviteter i det, der svarer til arbejdstiden, vil mange virksomheder opgive at tage praktikanter. Og den situation skal vi for alt i verden undgå at havne i," siger formanden for Metal- og Maskinindustrien, Per Weiss.

Han mener, at det vil være en direkte provokation, hvis håndværksmestre skal til lommerne, hvis lærlinge spiller fodbold i skoletiden.

Men kan idrætstilbud til erhvervsskoleeleverne finansieres udenom virksomhederne, er det helt fint.

"Træning og motion i tilknytning til erhvervsskolerne om eftermiddagen eller aftenen - altså uden for arbejdstiden - kan være en god idé. Derved kan de unge, der er i virksomhedspraktik, bevare en social tilknytning til skolen uden for skoleperioderne," siger han.

Sune Baldus, formand i Erhvervsskolernes Elevorganisation, er enig med mestrene.

"Det vil da være fantastisk, hvis mester vil betale, men idræt er jo ikke særlig faglig relevant, så derfor er chancen nok ikke så stor. Derfor synes vi, at det skal være et frivilligt tilvalg," siger han til Newspaq.