De tre partier der sætter dagsordenen, valgte i dag ikke at holde deres aftale om at møde op til paneldebat på Niels Brock, Islands Brygge. Både Søren Toft (V), Rebecca V. Holst (O) og Helle Sjelle (C) havde ellers takket ja til invitationen.
Er de blevet så vant til, at gøre hvad der passer dem, at løfter slet ingen betydning har? Er det en måde at skabe tillid hos vælgerne på?
Da det kun var oppositionen der mødte op, var det ikke muligt at stille kritiske spørgsmål til højrefløjen. Derfor blev debatten ikke så nuanceret som vi havde håbet på.
Kan det være den manglende mediedækning, der får de tre partier til at melde afbud med så kort varsel? Eller er det fordi VKO ikke engang kan forsvare deres politik overfor handelsskoleelever?
Julie Holm Nielsen
Michael Holsten
Sarah Møss