Nye tal: Hver tredje får ikke betaling for overarbejde

Mange medarbejdere i dagligvarebutikker arbejder over uden at få hverken betaling eller afspadsering for de ekstra timer. (Foto: Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Knap en tredjedel af de lønmodtagere, der arbejder over, får hverken betaling eller afspadsering for den ekstra indsats. Arbejdsgivere spekulerer i de ansattes loyalitet, lyder kritikken.

Mange danskere, der giver den en ekstra skalle på jobbet, bliver ikke belønnet for den ekstra indsats.

Knap en tredjedel af de lønmodtagere, der arbejder over – svarende til 31 procent – får hverken betaling eller afspadsering for de ekstra timer. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Efter reform af efterløn: Flere får førtidspension

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, mener, at tallet er højt. 

- Man kan sige, at der er en efterreaktion efter finanskrisen, hvor folk er bange for at blive prikket på skulderen. Så bliver man ikke bare loyal, men nærmest overloyal over for virksomheden. Det er der så nogle arbejdsgivere, der har forstået, og de udnytter det, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.

I 2017 angav 14 procent af de lønmodtagere, der har faste arbejdstidsaftaler, at de har haft overarbejde.

Stort problem med gratis overarbejde i butiksbranchen

Omkring 300.000 lønmodtagere havde ifølge Danmarks Statistik overarbejde i andet kvartal i år. En af de brancher, hvor overarbejde generelt er udbredt, er inden for handel og transport. Ifølge Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, er der især et stort problem med interessetimer og selvbetalte pauser i detailbranchen, hvor medarbejderne forventes at stå til rådighed.

Interessetimer dækker over den del af arbejdstiden, som den ansatte ikke får løn for. Der er en forventning til de ansatte i butiksbranchen om, at de lægger et kvarter ekstra på jobbet hist og her uden at blive kompenseret økonomisk for det. 

Ifølge Kim Jensen får mange medarbejdere at vide, at overarbejde er den eneste vej frem, hvis man vil gøre karriere.

Mange butikskæder spekulerer i, at medarbejderne kan udnyttes til at arbejde mere uden at få betaling for det, lyder kritikken. 

- Der er ingen tvivl om, at virksomhederne spekulerer rigtig meget i, at deres medarbejdere er loyale over for arbejdspladsen. Løsningen er, at vi får en ny kultur i virksomhederne, så de opfører sig ordentligt og behandler deres medarbejdere efter overenskomsten, siger Kim Jensen.

Fagchefen i HK oplever dog, at danske virksomheder generelt er opmærksomme på at ændre kulturen med overarbejde. Men det kniber, når det skal implementeres i butikkerne. Midler til at ansætte flere medarbejdere er ganske enkelt ikke til stede i mange virksomheder, mener Kim Jensen.

Fokus på permanent overarbejde

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2008 overordnet er sket et fald i antallet af lønmodtagere, der arbejder over. I 2015 var der en markant stigning, der dog hurtigt er faldet igen.

Henning Jørgensen forklarer stigningen i 2015 med, at der, efter Danmark kom ud af finanskrisen omkring 2014, var en kort periode, hvor virksomhederne fik mange flere opgaver, men endnu ikke havde ansat de flere medarbejdere, det krævede.

Hos HK er der stort fokus på, at der ikke foregår permanent overarbejde på arbejdspladserne, da det ifølge forbundet vidner om dårlig planlægning. 

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Supermarked, Coop og Dansk Erhverv til kritikken af, at virksomheder i detailbranchen skulle udnytte medarbejdere til at lægge ekstra timer på jobbet uden at få betaling for det.

Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar, men Dansk Supermarked og Coop giver udtryk for, at det ikke er en tendens, man kan genkende.