Det kostede en kundekonsulent jobbet, at han på et personalemøde optog diskussionen om provisionsordninger på sin mobiltelefon.

Konsulenten blev bortvist fra sit job, fordi han havde opført sig 'groft illoyalt'. Det fastslår Vestre Landsret i en ny dom.

Chefen holder øje: Flere danskere overvåges på jobbet

Dommen har bragt sindene i kog hos en række fagforbund, der mener, at afgørelsen stiller lønmodtagere ringere i kommende stridigheder med deres arbejdsgivere. Mathias Staugaard Nielsen, advokat for Krifa, er en af kritikerne.

Læs også:

Fagforening med helt nyt tiltag: Lancerer bureau for freelancere

- Det er den første dom, der siger, at arbejdsgiver kan bortvise en medarbejder for på lovlig vis at optage lyd og bruge det på lovlig vis. Med dommen har man i voldsom grad stækket lønmodtagerens muligheder for at udnytte sine rettigheder, fordi en af de bedste typer beviser mod en arbejdsgiver er blevet utroligt begrænset, siger Mathias Staugaard Nielsen.

I HK/Privat er advokat Klara Hoffritz på linje med sin kollega:

- Det sætter lønmodtageren på mere usikker grund. Jeg er jo i fremtiden nødt til at sige til vores medlemmer, at hvis man bånder møder i arbejdsregi, så er der praksis for, at man kan blive betragtet som stærkt illoyal, hvis man ikke har meddelt de andre om det. Så løber man pludselig en risiko for en bortvisning, siger Klara Hoffritz.

Læs også:

Nye tal: Hver tredje får ikke betaling for overarbejde

Også Flyvebranchens Personale Union (FPU) har kritiseret dommen i skarpe vendinger. Fagforeningens advokat, Jan Gloggengieser Gam, har kaldt dommen for "mærkelig", og ligesom advokaterne fra HK og Krifa siger han, at der ikke findes fortilfælde.

Kastede med pc-mus

Da bortvisningssagen blev behandlet ved byretten i Viborg i 2017, blev lydoptagelsen lagt frem af kundekonsulentens advokat for at dokumentere, hvad der var sket på personalemødet. Det var imidlertid ikke lydoptagelsen, der var mest i fokus. I byretten handlede sagen mere om, at kundekonsulenten var blevet bortvist, fordi han under personalemødet havde kastet en pc-mus efter sin chef. Byretten fastslog, at bortvisningen var i orden.

Læs også:

Socialchefer om overvågning af ledige: "Vi bruger bare værktøjerne"

Kundekonsulenten ankede derefter sagen til Vestre Landsret, hvor dommeren vurderede, at hans kast med pc-musen ikke var tilstrækkelig grund til bortvisningen. Derimod lagde landsretten afgørende vægt på, at konsulenten havde optaget lyden fra personalemødet på sin mobiltelefon.

Det var denne lydoptagelse, som dommeren vurderede som 'groft illoyal' - og derfor konkluderede, at det var i orden at bortvise kundekonsulenten, fremgår det af domsudskriften.

Læs også:

Fagforbund: Bør være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Det er dette sidste aspekt, der får fagforbundene op i det røde felt.

- Det er bemærkelsesværdigt, at de dømmer det. Det er meget i strid med, hvad vi normalt anser for bortvisningsgrunde, siger Klara Hoffritz.

I Danmark er det nemlig fuldt ud lovligt at optage samtaler i skjul, så længe at man selv er en del af samtalen. Advokaten fra HK understreger, at medmindre optagelserne afslører konkurrencehemmeligheder eller lignende, er der intet i vejen for, at man benytter dem som beviser i en retssag. Og det er der intet, som tyder på har været tilfældet her.

Avisen.dk har kontaktet både forsvarer og anklager for at spørge uddybende til sagen, men ingen har ønsket at udtale sig. Kundekonsulentens advokat fortæller dog, at man forsøger at få sagen for Højesteret, da man anser dommen for principiel.

Læs også:

Jobpatruljen møder unge fritidsjobbere: "Jeg har ikke rigtig sat mig ind i reglerne"

Katastrofalt, at du er gravid

I Krifa ærgrer man sig over, at sagen ikke er blevet ført af en fagforening, men i stedet privat.

- For lige præcis optagelser er så vigtigt et bevis i ansættelsestvister, for så kan arbejdsgiver ikke bortforklare. Du kan ikke sige, at det er noget, du har sagt for sjov. Vidner kan jo glemme ting, have andre dagsordner eller lignende. På båndoptagelser er det til gengæld fuldstændig sort på hvidt. Derfor er den her sag særlig giftig, siger Mathias Staugaard Nielsen.

Han nævner en nylig sag, hvor båndoptagelsen gjorde en forskel:

- Vi havde en kvinde, der havde optaget det, da en chef sagde, at det var katastrofalt, at hun var blevet gravid lige op til julesalget. To uger senere blev hun så fyret af andre årsager. På grund af båndoptagelsen vandt hun og kunne dokumentere, at hun var blevet diskrimineret, mens hvis hun ikke havde haft den, ville det bare have været ord mod ord, siger Mathias Staugaard Nielsen.

I HK er man også bekymret, men nedtoner vigtigheden af båndoptagelser som bevis en kende:

- Vi har sager, hvor vi fremlægger båndoptagelser som bevis, men det er ofte af nød og i mangel af anden dokumentation, at vi gør det. Vi gør det kun, når vi fuldt ud kan dokumentere, at det er autentisk, og at man ikke kan betvivle det ved at sige, at det er iscenesat, siger Klara Hoffritz.

Læs også:

Mediegrafikeren Linnea sagde nej til job: "Det var fuldstændig uoverskueligt"