Hvis pensionsalderen skal fortsætte med at vokse, skal nedslidte borgere kunne trække sig før pensionen.
I takt med at pensionsalderen stiger som følge af velfærdsreformen bliver det tydeligere og tydeligere, at der mangler en vej ud af arbejdsmarkedet for de personer, som bliver nedslidt før den tid.
Sådan lyder anken fra en række pensionsselskaber. Det skriver Jyllands-Posten.
Kritikken får medhold af formanden for den kommission, der dannede grundlaget for velfærdsreformen.
Ifølge formanden, professor Torben M. Andersen, er der et uløst problem med de nedslidte, når folkepensionsalderen stiger.
- Den svære del, som ingen lande rigtig har fundet en god løsning på, er, hvordan man kan lade nedslidte trække sig tidligere tilbage end den generelle pensionsalder, siger han til Jyllands-Posten.
Derfor er politikerne nødt til at skabe nye veje ud af arbejdsmarkedet før tid, mener PFA-direktør Allan Polack.
- Vi kan ikke negligere, at der sker nedslidning hos nogle grupper, som måske ender med at miste deres indtægtsgrundlag. Vi kan ikke skubbe dem ud i intetheden, siger han til Jyllands-Posten.
I løbet af de næste fire år stiger folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. I al fremtid herefter skal folkepensionsalderen stige i takt med middellevetiden.
Det er tanken bag den velfærdsreform, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og som har til formål at gøre dansk økonomi holdbar på lang sigt.
Folketinget har allerede vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige yderligere til 68 år i 2030. Udviklingen i middellevetiden peger mod en ny forhøjelse til 69 år i 2035.
Heller ikke Pensiondanmark, Pensam eller Sampension tror på stigende folkepensionsalder uden nye alternativer for de nedslidte.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) understreger over for Jyllands-Posten, at et bredt politisk flertal står bag højere folkepensionsalder, og at senere tilbagetrækning er afgørende for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.
/ritzau/