Lørdag gik Egyptens præsidentvalg i gang, det første, hvor kandidater frit kan melde sig. Tidligere har landets leder Hosni Mubarak ladet sig kåre som eneste kandidat ved svigagtige valg.

I disse dage er frygten i liberale og aktivistkredse, at militæret vil stille med en kandidat, der kan tromle alle andre flade. Egypten er stadig regeret og domineret af det Øverste Militære Råd, der i sidste ende giver tilladelse til alt.

Traditionen tro har militæret i Egypten stor indflydelse og det sidder på omkring en tredjedel af landets industri.

Valgets første runde bliver 23-24. maj. Er det nødvendigt med en anden runde for at finde en politiker med flertal sker det 16-17. juni. Når vinderen offentliggøres den 21. juni vil militæret trække sig tilbage til barakkerne og afgive ledelsen den 1. juli.

Muslimsk korridorpolitik

Parlamentsvalget, der nu er overstået, gav 43 procent af pladserne i underhuset til Det Muslimske Broderskab.

Spekulationer om at militæret og broderskabet har indgået en lummer aftale om en fælles favoritkandidat rumler i mange medier. Forventningen er, at flere gamle kendinge fra Hosni Mubarak-æraen stiller op.

Det Muslimske Broderskab har gennem lidt mere end 12 måneders revolutionære tilstande fastholdt, at de ikke agter at stille med en kandidat i 2012 men først i 2016.

Organisationen har ikke frasagt sig muligheden for at bruge sin enorme indflydelse. Det ville være bekvemt med en marionet, som kan fjernstyres.

Kandidater

De første kandidater meldte sig lørdag. En er den tidligere udenrigsminister og chef for Den Arabiske Liga, en slags regionalt FN uden magt, Amr Moussa. En anden er Mubaraks sidste premierminister, Ahmed Shafiq. Begge er forbundne med Mubarak-tiden.

De ultrakonservative islamister har deres kandidat i Hazem Abu-Ismail og de mere moderate Abdel-Moneim Abol Fotoh. Islamister forventes mest ivrige for at stække militæret. En midt-imellem kandidat findes i Mansour Hassan, en tidligere informationsminister.

Nyhedsbureauet The Associated Press mener, at ungdommen og aktivisterne får få valgt mellem realistiske kandidater. Deres egen kunne blive menneskeretsadvokaten Khaled Ali eller Abol Fotoh, selv om hans politiske linie synes tåget.

En tidlig kandidat, der har trukket sig, er Mohamed ElBaradei, en tidligere FN-udsending. Han meldte fra i januar, fordi det ikke er muligt at gennemføre et demokratisk valg under det aktuelle militær jerngreb.

Politiske emner

[pagebreak] Hele 158 dukkede lørdag i henhold til Reuters op for at hente de nødvendige formularer. Det er muligt at melde sig som kandidat indtil den 8. april. Der findes ingen meningsmålinger endnu.

Udtalelser fra kandidat Ahmed Shafiq udenfor valgkomiteens kontor lørdag viser, at valgets emner ikke overraskende bliver ro i gaderne, sikkerhed, retfærdighed og investeringer, der kan give ungdommen job. Halvdelen af Egyptens befolkning er fattige.

Amr Moussa vil genopbygge landet, der er i ”total uorden”. Han vil opbygge en nation præget af ”demokrati, reformer og udvikling.” Moussa forlod ligaen midtvejs i 2011 for at koncentrere sig om at blive præsident.

Det taler til den populære 75-årige Amr Moussas fordel, at han er stærkt kritisk af Israels behandling af palæstinenserne. Og så blev han fyret af Mubarak som udenrigsminister og plantet i Den Arabiske Liga, hvor han ikke kunne konkurrere med despoten.

Amr Moussa har talt imod militærets stramme kontrol med Egyptens politiske udvikling og ikke mindst deltog han i demonstrationerne på Tahrir pladsen, der førte til det igangværende systemskifte.