Militæret i Egypten lovede for et år siden, at de ville beskytte den spirende revolution. De nægtede at skyde på demonstranter. Da de selv fik magten efter 18 dages optøjer, glemte de hurtigt løftet.
Det Øverste Militære Råd i Egypten har på årsdagen for massedemonstrationerne, den 25. januar, besluttet endeligt at ophæve landets undtagelsestilstand, der har været længere end halvdelen af befolkningens levetid. I september forlængede de fristen.
Militæret i Egypten har også under Mubarak haft magten og tilmed kontrollerer de en tredjedel af landets økonomi og velstand. Flere gange, som i november op til første runde af parlamentsvalget, forsøgte militæret af konsolidere sin magt på langt sigt.
Det Øverste Militære Råd er sammensat af Mubaraks topgeneraler, alle udpeget af ham selv. Manøvren medførte voldsomme demonstrationer med mange døde og sårede til følge. Generalerne trak sig lidt tilbage.
Ingen frihed
I over 30 år har egypterne levet uden rettigheder og med et dybt manipuleret og korrupt politisk system. Det har taget militæret, der overtog magten efter Hosni Mubarak et år at fjerne jerngrebet.
Det betyder ikke, at nu er alle egyptere fri til at opføre sig demokratisk. Landets lovgivning er stadig i udpræget grad Mubarakstyrets og militæret tager sig enorme friheder, som for eksempel at nedskyde demonstranter.
Militæret, der overtog magten i februar 2011, og som lovede bedring, styrer fortsat landet med en særdeles hård hånd, hvor tusinder af demonstranter har været arresteret, mishandlet og stillet for militære domstole.
Det Øverste Militære Råd kontrollerer fortsat de centrale beslutninger i Egypten. Parlamentet skal, når alle valg er overstået, skrive en ny forfatning. Det er endnuikke afgjort, hvordan den grundlovgivende forsamling skal sættes sammen.
Der skal være præsidentvalg, men forholdene er så usikre, at den mest sandsynlige samlingskandidat, el-Baradei er trådt tilbage i protest imod de udemokratiske tilstande.
[pagebreak]Arabisk immunitet
Uroligheder har spredt sig i adskillige lande i Mellemøsten med afvekslende resultater. Forstødte politiske og militære ledere, som for eksempel Yemens Ali Abdullah Saleh, har fået immunitet for sine forbrydelser som betaling for at træde tilbage efter 33 år.
Saleh holdt sig på magten, trods internationalt pres, i et år indtil han havde sikret sig straffrihed. Med ham er en række andre ledere i Yemen uden for domstoles rækkevide. Mange er kommet af dage på grund af hans beslutninger.
Presset fra befolkningen i Syrien imod den diktatoriske Bashar al-Assad fortsætter trods nedskydning af ubevæbnede demonstranter hver eneste uge. Skal Assad træde tilbage, bliver det med en pris.
Assad er læge og ikke kriger som Libyens Moamar Gaddafi, der valgte at kæmpe til døden. Syriens præsident har fået tilbudt asyl i andre lande, men nægter indtil videre at trække sig.
Egypten
Det er stadig uvist, hvordan retsagen imod den gamle og syge Hosni Mubarak kommer til at forløbe. Det samme gælder sagerne imod hans to korrupte sønner. De er alle i forvaring i Egypten.
Netop nu, hvor det nyvalgte parlamentet i Kairo er trådt sammen har militæret indledt forhandlinger med landets største parti, Det Muslimske Broderskab, om amnesti for de militærpersoner, der var ansvarlige for nedslagtningen af demonstranter i november.
Prisen for at militæret træder tilbage, herunder medlemmerne af det Øverste Militære Råd, der overtog magten fra demonstranterne, bliver formentlig frihed for straf for de mange drab og overgreb på borgernes rettigheder.
[pagebreak]International ret
Amnesti eller immunitet kan tildeles tidligere magthavere i de berørte lande. Det er dog ikke sikkert, at løfterne gælder for nye regimer, som kan ændre lovgivning som den i Yemen og retsforfølge de ansvarlige.
Amnesti kan gives efter en person er dømt, immunitet gives som fritagelse for retsforfølgelse. Formålet er det samme, nemlig at forhindre straf.
International ret siger, at man ikke kan give den slags immunitet, hvis det forhindrer retsforfølgelse af folk, der har forbrudt sig imod menneskeheden, begået krigsforbrydelser eller massive overgreb på menneskerettighederne.
Rom aftalen
De fleste lande har underskrevet internationale aftaler om menneskerettigheder, og de kan ikke beslutte sig for ting i modstrid med disse aftaler. Nogle lande forsøger dog alligevel med beslutninger, der fritager folk fra ansvar.
Aktuelt er ledende kenyanere anklaget for forbrydelser imod menneskeheden ved Den Internationale Domstol i Haag, ICC, selv om de holdes fri for ansvar i Kenya. ICC han rejse sager, som det passer domstolen.
Problemet med de ansvarlige for volden under det igangværende arabiske forår er, at hverken Egypten, Syrien eller Yemen har underskrevet aftalerne. Kun hvis Sikkerhedsrådet beder om det, kan ICC rejse sager imod ansvarlige i disse lande.