Byrden af arbejdsløshed, valutaproblemer og statslig støtte til mad og energi truer Egyptens økonomi. Den politiske situation hjælper ikke.
For et år siden smagte de sejrens sødme på Tahrir Pladsen og i dag føles det bittert. Trods flyopvisninger på himlen over Kairo ved tusinder af egyptere på Tahrir pladsen godt, at revolutionen dårligt er gået i gang.
Mange forandringer står tilbage, og der er varslet store demonstrationer efter fredagsbønnen. Det er blevet en tradition, som de sås op til valget i november, at militæret først slår til dagen efter en stor demonstration, for at fjerne de hårde kerner.
Sandheden er, at Det Øverste Militære Råd sidder tungt på magten. Finanskrisen i verden og ikke mindst Egypten er ved helt at underminere den spirende revolution. Arbejdsløshed og umulige priser dominerer tilværelsen.
Egyptens økonomi er faldet fra hinanden og store problemer med befolkningen må ventes.
Politisk stilstand
Ikke meget, eller ikke nok, er forandret efter et langtrukket, omstændigt parlamentsvalg efter usædvanlige regler. En del af de unge demonstranter har ikke deltaget, fordi valget foregik efter dage med ekstrem vold i gaderne og under militært styre.
Det Muslimske Broderskab har vundet næsten halvdelen af stemmerne, men har stadig ikke meget at skulle sige. De er på pladsen sammen med de mere konservative salafister, så måske opretholdes ro og orden.
På Tahrir pladsen råber folk igen i kor om frihed fra militært styre. Hvis det står til dem, der bestemmer, sker det først i slutningen af juni efter et præsidentvalg. Måske. Revolutionære medlemmer af parlamentet kræver retssag imod Tantawi, der leder militærrådet.
[pagebreak] Egyptens valuta
Økonomisk vækst udebliver og mange mennesker drømmer om fortidens stabilitet. Samtidig har horderne af arbejdsløse unge ikke fundet beskæftigelse.
Egypten har det seneste år næsten opbrugt alle landets reserver. Der forestår en devaluering af landets valuta, fordi der ikke mere er råd til kunstigt at holde det synkende pund oppe.
Egypten fyrer, i henhold til the New York Times, to milliarder dollars af om måneden for at støtte valutakursen. For et år siden var der 36 milliarder i nationalbankens reserver og nu er der kun 10 tilbage.
En devaluering kan ikke undgås. Det er end ikke muligt at låne sig ud af krisen, der stammer fra militærregeringens management af landets økonomi.
Ingen vil være med
Tidligere på ugen forsøgte Egypten at sælge 580 millioner dollars i statsobligationer med en skyhøj rente på 16 procent, men få gad investere. Kun en tredjedel blev solgt.
Det viser mindre tillid, end Grækenland har. Befolkningen kan føle problemerne og sætter ikke deres penge i bankerne af frygt for fortiden. Efter en devaluering vil pengene være mindre værd.
En femtedel af landets statsbudget, ca. 15 milliarder dollars om året, bruges til at understøtte billige priser på benzin og anden energi, og der er ikke råd til den slags. Prisstigninger vil medføre uro som det sås i Nigeria, da regeringen der forsøgte at spare.
Værre bliver det, når devaluering og internationale tendenser tvinger madpriserne voldsomt op. En af årsagerne til oprøret for et år siden var netop madpriserne. En meget stor del af landets befolkning får offentlig støtte til indkøb af hvede.
[pagebreak] Den onde selv
Hvis der er noget, som Egypten og dets ledere afskyr er det en institution som Valutafonden, hvor nødstete lande kan låne milliarder, men pengene kommer med hårde betingelser om reformer.
Generalerne og Det Muslimske Broderne er i færd med at forhandle om et lån på 17 milliarder kroner for at ride stormen, eller snarere de revolutionære bølger, af.
Tidligere var bare tanken om sådan et lån en national fornærmelse. Og det er ikke bare noget nyt, som generalerne opfandt i juni, hvor tanken kom frem. Egypten, der tidligere så sig som et socialistisk land, har altid fordømt global kapitalisme.
Overgang
Men hvad gør et land i en overgangsfase, hvis udenlandske investeringer er forsvundet, turismen, landet største industri, er skrumpet ind med en tredjedel, inflationen er tocifret, og økonomisk vækst er væk.
En af de forestående handlinger er at trække de ubehagelige beslutninger som at fjerne energistøtte til erhvervslivet og skære dramatisk i statsbudgetterne. De tiltag er militæret i gang med, skriver medier.
Noget andet er, at det nye styre, kontrolleret af Det Muslimske Broderskab politiske arm, agter sig ud på en kapitalistisk rejse, som formodes at kunne stimulere investeringer, vækst og jobskabelse. Deres forbillede er den tyrkiske model, der har stor succes.