JJJJJJ

Norbit Instr.: Brian Robbins

Eddie Murphy klædt ud som totalt fed og bandende bitch suser ned ad megastejl vandrutsjebane, braser gennem plankeværk og lander i børnebassin, som dermed bliver fuldstændigt drænet for vand. Kan du grine af det? (jeg kunne). Så er du selvskrevet som publikum til veteran-komikerens morskabsteater.

For Eddie har sammen med brormand Charles Murphy skrevet manuskriptet til endnu en multirolle-film, hvor historien er tynd, klichéerne tykke og vittighederne vandede. Faktisk er det kun Eddie Murphys formidable imitationsevne, der holder ¿Norbit¿ gående. Som i stjernens signaturfilm, ¿Coming To America¿, fra 1988 og i ¿The Nutty Professor¿ fra 1996, hvor Murphy stod for henholdsvis fire og syv forskellige roller, så er den 46-årige grinebider stadig førende i forklædningsroller. Personligt havde jeg ikke på forhånd sat mig ind i, hvem der spiller hvad i ¿Norbit¿, og selvom man aner en Eddie under det superproffe makeup-artisteri, så var jeg ærlig talt i tvivl.

Eventyr på lattergas

Murphy har indledningsvis rollen som den aparte børnehjemsforstander/restauratør Mr. Wong, der tager den forældreløse Norbit til sig, da han som ganske spæd bliver dropleveret af en travl bilist. Norbit (Murphy) har et blødt jeg under den solide afro, og da han som teenager falder i kløerne på den velvoksne Rasputia (Murphy), er et tvangsægteskab så godt som smedet.

Man aner et klassisk eventyr i hele menageriet. Norbit som ulykkelige Askepot i fangenskab hos en ond stedmor (kone) og ikke mindst hendes tre bidske brødre. Den nørdede Norbit drømmer kun om at forlade sin smælderfede, besidderiske bitch, da den underskønne prinsesse-figur (Thandie Newton) kommer til byen. Hun er hans barndomskæreste fra børnehjemmet, men Norbits ¿befri mig¿-aktion (bistået af to farverige alfonser) bliver forpurret af alskens forviklinger, lige indtil vi ender i den temmelig tyndslidte ¿hun står i kirken, nu skal han nå derhen, inden hun bliver gift med en anden¿-kliché.

Heldigvis er komedien spændt op med masser af saftigt svovlende nigga-talk, der, selvom det også er hørt før, rammer lige på kornet og nærmest bliver en parodi på parodien. ¿Tag dig sammen og sig fra¿-moralen trækker dog sig selv i langdrag, da stakkels Norbit bliver forfulgt, kvast og mast (bogstaveligt talt) så mange gange, at joken ender i det rene loop. Men klæde sig ud til ukendelighed, det kan han. Og den gamle gimmick redder ¿Norbit¿.