Danmarks mest omtalte hval hjælper hvalforskerne med at spore de levende finhvaler. Dens døde krop bliver nemlig brugt af forskerne til at øve sig i harpunskydning.

"Vi har skudt tre-fire skud på hvalen og også sat nogle i med hånden. Vi har benyttet os af chancen for at arbejde med hvalen, som lå på kajen. Det er ikke så tit, vi har lejlighed til det," fortæller en begejstret Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut til Newspaq.

Det er dyre satellitsendere, som forskerne øver sig i at skyde ind i hvalen. De sendere gør, at forskerne kan følge hvalernes vandring og fortælle om deres færden, hvor dybt de dykker og hvilke havtemperaturer, de færdes i. Normalt har forskerne kun meget få sekunder til at ramme en levende hval med et harpunskud for at montere satellitten, og det fører tit ikke til gode resultater.

"Normalt vi lærer ikke nok, når vi skyder harpunen på de vilde hvaler, for de svømmer fra os, og så ser vi dem aldrig mere. Tit virker senderne også kun i kort tid, og så har vi ingen forklaring på, hvad der er gået galt. Men på en død hval, der ligger på en kaj, kan vi se, hvordan satellitten går ind og skære hvalen op og se, hvordan det ser ud. Så kan vi på en let og billig måde få nogle dyrekøbte erfaringer, som vi ellers ikke kunne få før," forklarer Mads Peter Heide-Jørgensen.

Den døde finhval har allerede gjort forskerne klogere til næste gang, de skal på hvaljagt og ramme en levende hval ude i havet.

"Vi har fundet ud af, at vi skal skyde med højere tryk, da vi kunne se, at vi ikke fik senderne helt ind i hvalen. Modhagerne skal måske også modificeres lidt, så de ikke har så skarp en bagkant. Det er de små detaljer, der adskiller en fra succes og fiasko i den her business, og hvis en død hval kan hjælpe os lidt på vej, kan vi spare en masse penge," siger forsker Mads Peter Heide-Jørgensen.