Det var en drønhed lørdag, men euforien over fodboldlandsholdets sensationelle EM-sejr aftenen forinden, gjorde varmen udholdelig.
Sådan husker 59-årige Joyce Svensson den 27. juni 1992. Denne dag var hun på arbejde i receptionen på Københavns Rådhus. Det var dagen derpå. Mens mange danskere plejede deres tømmermænd efter en lang nats fejring af EM-triumfen, måtte hun iklæde sig sin arbejdsskjorte med Københavns byvåben på.
Men det gjorde ikke så meget. Hun havde nok det job, de fleste danskere gerne ville have netop den dag.
Joyce Svensson skulle nemlig tage imod Flemming Povlsen, Peter Schmeichel og alle de andre EM-helte på rådhuset, hvor hun arbejdede og stadig arbejder som fuldmægtig. Mandag er det præcis 25 år siden, det danske fodboldlandshold overraskede alt og alle og blev sensationelle europamestre.
Pigegarde dehydrerede
- Jeg havde jo festet på Rådhuspladsen indtil firetiden om natten, og jeg skulle møde på arbejde klokken otte næste morgen. Der var en helt fantastisk stemning, men der var også meget varmt den dag. Pigegarden, der skulle optræde for spillerne, dehydrerede inden spillerbussen ankom, og de måtte ind og sunde sig i skyggen. De livede dog op, da de så landsholdslægen Mogens Kreutzfeldt, husker Joyce Svensson.
Fodboldlandsholdet blev efter triumfen modtaget som sande folkehelte, mens de i ren paradekørsel sneglede sig gennem den tætpakkede folkemængde i København, der var iført rød-hvide farver fra top til tå.
Med stor forsinkelse ankom spillerne til Københavns Rådhus, hvor der ventede dem pandekager og hyldest fra balkonen.
Til den anledning havde Joyce Svensson sat små dannebrogsflag i håret, og det bedste af det hele var, da hun skulle tage imod den skadede Henrik Andersen, der var så uheldig at smadre den ene knæskal i kampen mod Holland.
- Han ankom jo på en båre, og festlighederne foregik på 2. sal på rådhuset, så jeg skulle tage imod ham ved elevatoren. Jeg talte også med Kim Christofte, der vist havde mistet sit kamera, og spillerne skrev deres autografer på vores skjorter, fortæller Joyce Svensson.
- Jeg har desværre ikke skjorten længere. Den har jeg foræret til min venindes søn, der er helt vild med fodbold, siger hun.
Gensynsglæde
Aftenen forinden overværede Joyce Svensson finalen på en storskærm ved Rådhuspladsen. Da sejren endelig var en realitet, nåede euforien sit absolutte højdepunkt, husker hun.
- Jeg sad på Axelborg med nogle venner, og vi fik langet øl i hånden. Der var så mange mennesker, at der ikke var tid til at betale for øllene, siger hun.
Mandag middag var det gensynsglæde med fodboldlandsholdet for Joyce Svensson. Her kom heltene fra 1992 igen op rådhusbalkonen for at modtage folkets hyldest. Pladsen var ikke stuvende fuld som for 25 år siden, men mindre kunne også gøre det.
- Det bliver da sjovt at se dem igen. Men det slår jo ikke oplevelsen fra 1992, lød det fra Joyce Svensson inden dagens hyldest.