I gårsdagens Standpunkt skriver Helen Hajjaj om danskernes intolerance. Jeg ryster på hovedet af hende.

Først siger hun, at »universiteterne er fulde af folk der melder sig ud af fællesskabet, fordi de ikke har lyst til at være en del af den danske drikkekultur«. Derefter, at »... andre mennesker er værd at være venner med, også selvom de... ikke drikker øl«. Som du skriver, er det de ikke-øldrikkende, der selv melder sig ud af fællesskabet – de bliver ikke smidt ud af de øldrikkende, fordi de »ikke er værd at være venner med«.

Om intolerance: Der burde det være på sin plads, at du også nævner den intolerance, som muslimer udsætter os for i vores eget land. Vores jødiske del af befolkningen bliver truet på livet, bøsser bliver lagt for had, piger bliver kaldt for luddere, vores grundlov og ytringsfrihed bliver der set stort på. Der kunne skrives flere sider om den omvendte intolerance/racisme, som dagligt finder sted.

Om de engelsktalende arbejdere på Novo Nordisk, der ikke kan deltage i det sociale: Helt ærligt Helen, vi taler dansk i Danmark, det er vel ikke for meget forlangt, at man lærer sig dansk, hvis man vil være her?