Der er ikke langt fra den røde løber til bliktallerkener. Forleden skridtede 33-årige Jonathan Majors op ad den røde løber til den store Oscar-uddeling i Hollywood. Under 14 dage efter sidder han nu i arresten i New York sigtet for grov vold herunder forsøg på kvælning samt anden vold og chikanerier mod en kvinde på 30 år.
Lørdag formiddag ved 11-tiden troppede politiet op til husspektakler i det mondæne Chelsea-kvarter i New York. Den 30-årige kvinde - det er stadig ikke oplyst, hvad relation hun har til skuespilleren – fortalte politiet, at hun frygtede for sit liv og at Majors havde forsøgt at kvæle hende.
Herefter blev stjernen fra bl.a. "Creed III" anholdt på stedet, mens kvinden med kvæstelser blev kørt på hospitalet og undersøgt, fortæller NYPD til blandt andre CBS.
En talsmand for skuespilleren fortæller til samme tv-station, at "Jonathan Majors har intet gjort og ser frem til at styr på denne misforståelse".
Udover "Creed III" har Majors' andre film været "Ant-Man and the Wasp: Quantumania,", "Devotion" og "Lovecraft Country," som han modtog en Emmy for.
Jonathan Majors har lige lavet en reklamefilm for det amerikanske militær, som har mottoet: "Be all you can be". Den bliver nok snart pillet af, hvis der er hold i sigtelserne mod skuespilleren. Foto: Scanpix