’Seinfeld’-komikeren Michael Richards fortryder det sikkert endnu. Den aften i november, da han i et vredesudbrud råbte »nigger« ad to afroamerikanere blandt publikum i en stand-up-klub i Los Angeles. Kort forinden havde de to råbt »du er ikke sjov!«, da Richards afleverede en joke med racistiske undertoner.
Hele optrinnet blev filmet og lagt ud på videositet Youtube. Richards måtte undskylde offentligt og hyrede efterfølgende en pr-ekspert med afrikanske rødder.
»Jeg synes, at der skal være en eller anden grænse for ytringsfrihed,« sagde en af ’afbryderne’, Kyle Doss, i et interview efter episoden.
Sammen med sin ven er han et eksempel på den nye generation af ’hecklere’ – folk, der afbryder shows, koncerter, politiske taler eller andre begivenheder i det offentlige rum.
’Hecklere’ er ikke længere en marginalgruppe af fyldebøtter og hashvrag, der braldrer op fra et bord bagest i lokalet. Flere og flere af de nye hecklere har noget at sige, og de får flere og flere muligheder for at sige det. På Youtube, Myspace og på blogs kan hecklerne boltre sig uden censur – og tilmed blive berømte på det. Linjerne mellem kunstner og masseproducerede pseudo-kendte bliver udviskede, siger den amerikanske komiker Kathy Griffin. Ingen er stjerner, når alle er det, og den traditionelle sympati fra fans til kunstner forsvinder:
»Lad os erkende, at det er deres øjeblik i solen,« siger hun om provokatørerne. »Fyrene, der hecklede Michael Richards, gav 20 interview.«
Og noget tyder på, at hun har ret. Nu får hecklerne deres helt egen film med titlen ’Heckler’. En dokumentar, der første gang bliver vist på Tribeca Film Festival i New York 26. april. Filmen viser, at ’hecklerne’ ikke bare er blevet mere synlige, men også grovere. Internettet har skabt en verden, hvor alle kan give udtryk for kritik, og det er ikke længere nok bare at råbe »buh« af kunstnerne. Kritikken er blevet til personlig ydmygelse, og flere hecklere går så langt som til at ønske, at kunstneren bare ville forsvinde fra jordens overflade.
»Den nye generation føler, at de har ret til det,« siger filmens instruktør til avisen New York Times.
»De føler, at de skal have opmærksomheden.«
Den gode og den onde
Det billede kan stand-up-komiker Thomas Wivel sagtens genkende. Han har flere gange været udsat for afbrydelser, der kan være alt fra de mere uskyldige tilråb til decideret truende situationer.
»Jeg optrådte engang på et diskotek i Silkeborg, hvor jeg talte om børn. Da jeg spørger, om nogen blandt publikum har børn, er der en, der mumler nede på første række. Han lyder nærmest som om, at han bræger, så jeg joker med, at der åbenbart er et får til stede. Så åbner han sin jakke og viser et oversavet jagtgevær,« fortæller Thomas Wivel.
Eksemplet er ekstremt, men Wivel mener, at der generelt er en risiko, når en stand-up-komiker går ud over scenekanten og begynder at improvisere med publikum.
»Problemet med mange hecklere er, at de tror, de bidrager. De tror, det er sjovt. De forstår ikke, at det kan være totalt ødelæggende, hvis de råber op under en joke, så man skal i gang med at bygge det hele op igen,« siger han.
Alligevel vil Thomas Wivel ikke undvære den del af stand-up-kulturen, hvor kunstneren kommer i direkte kontakt med publikum. For der kan også være positive afbrydelser, hvor et medlem af publikum kommer med et rapt svar, eller hvor komikeren vinder ordduellen.
Intet skjulested
Heckling er mest kendt i USA og England, men lektor i retorik Klaus Kjøller, der har skrevet en bog om at tale i det offentlige rum, er ikke i tvivl om, at fænomenet også vil blive mere udbredt herhjemme. Dels ved hjælp af videotelefoner og hjemmesider, men ikke mindst på grund af bloggingfænomenet, der for alvor har fået greb i den danske befolkning. Han råder de heckler-udsatte til for alt i verden at bevare kontrollen.
»Det nye er jo, at det kan blive optaget og offentliggjort. Og så kan det jo pludselig få global betydning,« siger Klaus Kjøller.
Han opfordrer politikere og andre offentlige personer til at tænke som sportsfolk, der spiller på udebane for et fjendtligt stemt publikum.
»Man må ikke lade sig provokere, så kommer man til at overdrive. Det gælder om at vinde over heckleren – og vinde folkestemningen.«