Jeg hedder Pia Henriksen og arbejder som folkeskolelærer på Vestegnen, hvor jeg i mange år desuden har fungeret som SSP-lærer og konfliktmægler. Derudover er jeg netop valgt som kredsstyrelsesmedlem i den lokale lærerkreds, og så arbejder jeg med fremtidens fællesskaber som ekstern træner hos DeltagerDanmark.
Jeg er mor til to piger og meget optaget af det gode børneliv. Jeg skriver om skolesystemet, som jeg mener er på vej i den gale retning og dræber børns fantasi og drømme.
Derudover skriver jeg om fagpolitik, samfundsforhold samt håb og frygt for fremtiden.
DER ER NETOP KOMMET en anbefaling fra Det Økonomiske Råd, der igen går på at forringe SU. Man har allerede igennem mange år reformeret SU-systemet på flere områder. Det har medført nogle skæve regler om indkomstafhængighed, som ikke følger begge forældre. Det rammer børn af skilsmisseforældre hårdt, når de tager en ungdomsuddannelse.
Den forskelsbehandling er gift for velfærdssystemet. Nu er det så kandidatuddannelserne, der skal gennemføres med lån som eneste hjælp. Det mest angstprovokerenede for alle os med børn er, at vi ved, at det selvfølgelig ikke stopper her. Skrækscenariet er, at SU stille og roligt helt vil forsvinde.
Det er ikke den almene danskers ønske at afvikle SU, så hvad er egentlig argumenterne? Paradokserne flyver så hidsigt rundt i luften, at jeg har svært ved at indfange dem, men jeg vil alligevel gøre et forsøg.
I ÅREVIS TALTE MAN om, at vi i Danmark skulle leve af viden, og at der kun ville være videnstungt arbejde i fremtiden. Man satte fuldstændig hysterisk ind overfor de boglige fag i folkeskolen. Gjorde helt uunderbygget skoledagene længere, indførte lange rækker af test og prøver udelukkende i de boglige fag og underprioriterede i øvrigt alt det praktisk-musiske i et forpustet forsøg på at akademisere skolen. Man lavede læringsplaner helt ned i vuggestuen, hvor små blebørn nærmest skulle både regne, læse og rytmisk recitere Barndommens gade, mens man italesatte, at børnene skulle blive så bogligt dygtige som overhovedet muligt for at klare sig i den globale konkurrence.
Nå ja, og så viste det sig forresten at være forkert! Pludselig, kunne vi alligevel ikke leve af viden alene. Under alle omstændigheder er det nu et argument at skære i SU’en, fordi flere bliver optaget på SU-berettigede uddannelser - præcis som man bad om, da man ønskede et generelt uddannelsesløft i befolkningen. Ja, man skal åbentbart passe på, hvad man ønsker sig.
Et andet argument for at begå dette velfærdstyveri, er, at andelen af udenlandske studerende, og dermed SU-modtagere fra blandt andet Bulgarien, Litauen og Rumænien, er steget markant. De udenlandske studerende har på baggrund af EU-retten udover almindelig uddannelsesstøtte også ret til at modtage studielån, men pengene kan ikke inddrives, når først de studerende er taget hjem, medmindre de betaler dem frivilligt. Den danske stat har mange hundrede millioner kroner i tabt studiegæld ude at svømme, og tallet er stigende. Det lyder som om, at danske studerende skal betale gildet for hullet i EU-reglerne.
DET ER SVÆRT for almindelige mennesker at gennemskue, hvorhen de skal rette deres vrede. Mod EU, Det Økonomiske Råd, de til enhver tid siddende politikere eller den del af middelklassen, som har tilladt denne udvikling. En middelklasse, der mister mere og mere terræn, og som er under hårdt pres fra alle sider. For selvom det er oplagt at se på underklassen, når man taler om den sociale slagside ved dette forslag, så forsvinder det sociale sikkerhedsnet og velfærden også under mellemindkomstgrupperne i disse år.
Når mennesker opdager, at deres børn ikke længere er sikret en fremtid, er det liberale demokrati truet, og stemmerne til Folketingsvalget vil med tiden få en helt anden karakter, som vi f.eks. har set det i USA. Få hurtigst muligt den anbefaling begravet igen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.