Radikale, Konservative og Liberal Alliance taler om at hæve folkepensions-alderen hurtigere end planlagt. Hvis det bliver alvor, vil det ramme nogle grupper ekstra hårdt.
Det drejer sig om blandt andre chauffører, rengøringsassistenter og andre med kort eller ingen uddannelse. Samt de fattigste - for eksempel mennesker, der længe har været på kontanthjælp.
Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- En forhøjelse af pensionsalderen vil ramme alle. Men det vil især ramme de svageste. De mennesker, som ofte har haft et hårdt arbejdsliv, siger direktør i AE Lars Andersen.
Ufaglærte lever seks år kortere
AE har analyseret tal fra Danmarks Statistik. Her viser det sig, at der er markant forskel på, hvor længe vi kan regne med at leve.
Eksempelvis hvis man ser på den fjerdedel af mændene, som har kortest eller ingen uddannelse. De lever i gennemsnit seks år mindre end den fjerdedel af mændene, som har de længste uddannelser for eksempel læger, advokater og ingeniører.
Når ufaglærte i gennemsnit lever markant kortere end akademikerne, hænger det sammen med, at de ufaglærte ofte har haft et langt hårdere arbejdsliv med opslidende arbejde og ofte ikke har levet lige så sundt som akademikerne, forklarer Lars Andersen fra AE.
Der er vildt stor forskel på, hvor længe vi får til at nyde vores otium.
Den store forskel i levetid gør, at ufaglærte må regne med, at de får kortere tid til at nyde livet som folkepensionist end akademikerne.
For eksempel er det sådan for mænd med de korteste uddannelser, at de i gennemsnit kun kan regne med at få 11 års otium, hvis de går på pension som 67-årige. De bedst uddannede mænd kan derimod se frem til 17 arbejdsfrie år.
- Der er vildt stor forskel på, hvor længe vi får til at nyde vores otium. Akademikerne har som regel mange år fra de går på pension til de dør, hvorimod der er markant færre år for de ufaglærte, siger Lars Andersen.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
Tre partier: Hæv pensionsalderen
I Folketinget kan man godt finde på at hæve alderen for folkepensionen. Der tales om, at man vil lade den stige hurtigere end hidtil planlagt. Konkret går tankerne på at hæve folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2025. Aftalen er ellers nu, at det først er i 2030, at man hæver den til 68 år.
Partierne Radikale, Konservative og Liberal Alliance taler for hurtigere stigning i folkepensions-alderen. Og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sagt, at han ikke udelukker det. Inden udgangen af august ventes han at fremlægge en langsigtet plan for regeringens økonomiske politik frem mod 2025.
- Der er et katalog af ubehageligheder, vi sidder og kigger på, sagde Claus Hjort Frederiksen til TV 2 i juli.
12 års forskel i levetid
Hvis folkepensions-alderen hæves, er der en anden gruppe end ufaglærte, som især rammes. De fattigste bliver også ramt forholdsvis hårdt.
Det er nemlig sådan, at de fattigste i gennemsnit lever betydeligt kortere end de rigeste. Det viser analysen fra AE.
Ser man på den fjerdedel af mændene, som tjener mindst, så kan de regne med i gennemsnit at leve, til de bliver 74 år.
Den rigeste fjerdedel af kvinderne kan derimod regne med i gennemsnit at leve, til de bliver 86 år.
Der er altså hele 12 års forskel på de fattigste mænds otium sammenlignet med de rigeste kvinders.
- Når man diskuterer at hæve tilbagetræknings-alderen, bør man have det her med de fattigste og de ufaglærte med i billedet. Det gør jo en stor forskel for dem at miste år af deres forholdsvis korte otium, siger Lars Andersen.
Hele analysen fra AE kan læses her.