Pressemeddelelse: Vi vil skaffe arbejde og uddannelse til alle
Trepartsforhandlingerne skal sikre uddannelse og arbejde til danske lønmodtagere. Det var hovedbudskabet i forbundsformand for HK, Kim Simonsens, tale 1. maj. "Men det kræver vi får medansvar og så forventer vi naturligvis at få noget igen, især når det gør ondt, og vi skal arbejde mere", sagde han.
**** RITZAUS BUREAUS PRESSEMEDDELELSESTJENESTE ****
Listen af krav, som HK tager med til trepartsforhandlinger er lang. Men især tre ting giver HK ikke køb på:
- Vi skal sørge for at forhandle noget hjem, som HK's medlemmer og de danske lønmodtagere kan ta' og føle på, siger Kim Simonsen.
- Vi skal sikre en god og omfattende uddannelsesaftale. Vi skal sørge for at ledige kommer i arbejde og ikke ender i ørkesløs aktivering. Men først og fremmest skal vi arbejde for de unge - de skal have en uddannelsesgaranti, og det tror jeg fuldt og fast på, vi kan, siger han og tilføjer:
- HK går naturligvis med i trepartsforhandlingerne. Selv om der bliver spredt tvivl om, hvorvidt de overhovedet bliver til noget - for det gør de.
Kim Simonsen benyttede derfor 1. maj til at tale for
deltagelse i trepartsforhandlingerne. Men han lagde ikke skjul på, at deltagelse i forhandlingerne betyder, at fagbevægelsen skal tage ansvar - også for de upopulære beslutninger.
"Vi kan få indflydelse, men kun hvis vi vil tage ansvar (...) Vi ved, at vi vil blive bedt om at arbejde lidt mere. Men er der noget, vi arbejdere aldrig har været bange for, så er det at give den en skalle hvis lokummet brænder", sagde Kim Simonsen i sin tale.
For yderligere kommentarer, kontakt:
Kim Simonsen, forbundsformand HK, tlf. 40 54 39 09
Birgitte Hougaard, pressechef, HK, tlf. 20 26 48 81
Kontakt:
HK/DANMARK
Ole Sønderby Petersen
Tlf.: 3330 4343
E-mail: 44osp@hk.dk
For at se bilag til denne pressemeddelelse, benyt nedenstående link til Ritzau Info:
Link til Ritzau Info: http://www.ritzauinfo.dk
**** DETTE STOF ER FORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****