De danske håndboldherrer fik skabt en god stemning i lejren, da holdet i januar vandt VM-guld i Egypten. Stemningen var i top på trods af en flere uger lang periode i en striks coronaboble.
Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har konsulteret Nikolaj Jacobsen, der er træner for håndboldherrerne, for at hente inspiration inden EM, hvor spillerne også vil være i en coronaboble.
- Jeg har talt med Nikolaj Jacobsen, som var afsted for nylig. De lavede forandringer fra en slutrundelejr til en anden.
- De sørgede for at få spillerne ud af hotelværelset og ned i fællesrummet. Det er ekstremt vigtigt at være sociale, siger Hjulmand.
Han har gjort sig mange tanker om at få skabt nogle sjove aktiviteter og en god atmosfære for de danske spillere, som skal være samlet over flere uger under skærpede coronarestriktioner.
- Vi vil gerne bryde lejren op, og det er lykkedes os, da vi tager til Østrig først og får nogle dage i nogle andre omgivelser.
- Jeg er sikker på, vi får en god lejr i Helsingør, men jeg kan ikke sige, at coronareglerne ikke får nogen betydning.
- Det er skærpet af, at vi er hjemme i Danmark. Vi er vant til at køre en åben lejr i Danmark med mennesker omkring os, så det er skærpet, og det er vi forberedte på, siger Hjulmand.
De danske spillere vil få mulighed for at samles i fællesskaber på hotellet i Helsingør.
- Vi har et tæt samarbejde med hotellet omkring adspredelse, og hvilke aktiviteter vi kan lave.
- En af de ting, jeg har været meget glad for at opleve på dette hold, er, at spillerne spiller brætspil og kort med hinanden.
- De ligger ikke på hotelværelserne, de hygger sammen. De er ekstremt sociale, siger Hjulmand.
Han udtager truppen til EM på tirsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.