Patienter med hjertesvigt risikerer at vente i op til et helt år på en undersøgelse, der kan vise, præcis hvad de fejler. Først derefter kan de stille sig op i køen til behandling. Det viser de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, som Hjerteforeningen har samlet i et nyt notat.
»Der er utvivlsomt folk, der dør, mens de venter på en hjertescanning eller en forundersøgelse,« siger Peter Clemmensen, overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter og næstformand i Hjerteforeningen.
Patienter, som man mistænker for at have en alvorlig hjertesygdom, må højst vente i to uger på disse undersøgelser. Sådan lyder anbefalingen fra Hjerteforeningen. Men ventetiden er helt op til 32 uger – over syv måneder – på en vigtig såkaldt arbejdstest, hvor lægerne måler hjertet under pres. Og ventetiderne på ultralydsscanning af hjertet er helt op til et år.
Dødelig ventetid
Ventetiden er livsfarlig for patienterne.
»Dødeligheden ved hjertesvigt er lige så alvorlig som tyktarmskræft – en af de kræftformer, der har højest dødelighed. Det er en livsfarlig sygdom,« siger Peter Clemmensen.
Hjerte-kar-sygdomme er Danmarks dræber næst efter kræft. Patienterne risikerer at dø eller få varige mén, som kunne være undgået, hvis de var kommet tidligere til undersøgelse. Lægerne kan nemlig ikke give medicin, før de er helt sikre på, hvad patienten fejler.
Operationer aflyses
Årsagen til de voksende ventetider er, at politikerne presser på for hurtigere behandling, men har glemt ventetiderne til forundersøgelser.
Mange operationer bliver aflyst, fordi der mangler senge og sygeplejersker til pleje af patienterne efter operationen, viser Hjerteforeningens undersøgelser.
»Og nu er der så personale, som har valgt at forlade hjerteområdet og tage ud og arbejde på privatklinikkerne, som skyder op som paddehatte. En dygtig operationssygeplejerske, som det har taget flere år at oplære, kan hurtigt gå over og assistere ved en knæoperation i det private. Det hele skrider,« siger Peter Clemmensen.
Manglen på hjertelæger er så stor, at flere danske sygehuse, der behandler patienter med akut hjertesygdom, ikke har en eneste hjertelæge ansat. Antallet af hjertelæger vil falde helt frem til 2020, vurderer Hjerteforeningen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Hjertesygdom er den sygdom, som næstflest danskere dør af
132.000 danskere havde i år 2000 forkalkning i hjertets kranspulsårer. Omtrent hver sjette dansker dør af netop den sygdom.
Man anslår, at der er behov for 400.000 ultralydsscanninger af hjertepatienter om året – sundhedsvæsenet når kun 240.000
Varmebehandling dæmper eller kurerer hjerteflimmer, men der er op til 96 ugers – næsten to års– ventetid på behandlingen