Hjælp til Frederik: Her kan du tjene penge

Danmark
Kronprinsen har mistet en betydelig indtægt, da han ikke længere kan udleje sin skihytte i Verbier. (Foto: Ritzau Scanpix)

Kongehuset har lukket ned for udlejning af kronprinsparrets chalet i Verbier. Men der er masser af andre muligheder for at supplere apanagen.

En skihytte i Verbier til mellem 41.200 og 65.400 kr pr uge. Det har indtil i dag været kronprinsparrets listige måde at få et tilskud til apanagen på ca 20 millioner om året.

Men den indtægt blev lukket fredag, da kongehuset i et Ritzau-telegram meddelte, at de ikke længere ville udleje den hytte i Schweiz, som Frederik og Mary – i al hemmelighed - har ejet de sidste ti år. Og udlejet gennem AirBNB.

Men selv om parret nu altså går glip af en betragtelig indtægt, er der hjælp at hente. På Facebook opfordrer Henrik Qvortrup sine mange følgere til at komme med forslag til, hvordan kronprinsparret i stedet kan supplere deres – må man forstå – mangelfulde apanage.

De vittige hoveder foreslår for eksempel en shoppetur med Mary, leje af suite på Amalienborg eller bryllupskørsel i Krone 1.

Og så er der også forslag om at bruge kronebilerne som partybusser, eller lade Mary optræde som ballondyr til børnfødselsdage – forklædt som kænguru…

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko