For anden gang på fem år er skibsværftet Harland and Wolff i økonomiske problemer og er nu tæt på konkurs.
Værftet har siden 1861 bygget skibe og blev berømt, da det i 1911 søsatte det luksuriøse, og på det tidspunkt også største dampdrevne passagerskib, "Titanic".
Harland and Wolff ligger i den nordirske by Belfast, og ifølge britiske BBC bliver værftet sat under administration af et firma, der skal forsøge at finde en måde at drive værftet videre på.
Skibsværftet, der blandt andet byggede "Titanic" og den forliste luksuslinere to søsterskibe, bygger skibe fire steder i Storbritannien.
"Titanic" forliste under jomfrurejsen til USA i april 1912, da det ramte et isbjerg, slog læk og sank. Over 1.500 passagerer druknede, mens godt 700 overlevede.
Harland and Wolff havde under Anden Verdenskrig 30.000 ansatte.
For et par uger siden kunne en ekspedition fortælle, at "Titanic" går i opløsning.
Ekspeditionen var udført med undervandsrobotter og billeder fra vraget viste blandt andet, at en omkring fem meter lang del af skibets ræling er faldet af og ligger på havbunden.