Irland beregner dagpenge til ledige efter, hvad de har tjent i hjemlandet. De irske myndigheder går et år tilbage, når de beregner dagpenge til de ledige mod tre måneder i Danmark.

Det skriver DA's ugebrev Agenda.

Hvis en rumæner arbejder ni måneder i hjemlandet, og tre måneder i Irland, beregnes dagpengene efter det gennemsnitlige beløb. Irland har siden 1974 haft særreglen, som flere gange er fornyet senest i 2009.

Danmark støtter Finland ved EU-Domstolen i en dagpengesag. EU-Kommissionen mener, at det strider mod arbejdskraftens fri bevægelighed, når Finland og Danmark kræver, at udenlandske ledige arbejder en periode for at optjene ret til dagpenge.

Læs også:

DF: EU skal blande sig uden om velfærdsdebat

Det irske eksempel viser, at Danmark kan få særregler i EU for velfærd, mener professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- I Danmark har vi den opfattelse, at EU-retten nærmest er som en fælles betonmur uden muligheder for nationale særpræg. Men det er forkert, mener han.

Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet, er enig.

- Den irske undtagelse på udmåling af dagpenge, viser, at vi principielt har en mulighed her. Særreglen giver et delvist værn, hvis der er nogen, der prøver på at drive velfærdsturisme, siger Jon Kvist.

Han mener, at den irske særregel kun har mindre virkning i Danmark. Myndighederne ser kun på de seneste tre måneder for dagpenge og fire uger for barselsdagpenge, når de beregner dagpengesatsen.

- Så det vil kun for alvor være et værn, hvis vi udvider udmålingsperioden for at få længere perioder med lavere indtjening i andre lande med.

- Hvis man for eksempel udvidede perioden til seks eller 12 måneder, vil det kræve mere stabilt arbejde med et vist timetal i Danmark for at opnå højeste dagpengesats, siger Jon Kvist.