Lungerne er et af kroppens vigtigste organer, fordi de ikke kun sørger for, at du trækker vejret, men også fordi alle funktioner i kroppen er afhængige af, at lungerne gør deres arbejde hvert eneste sekund af vores liv.
Derfor kan det rigtig godt betale sig at passe på lungerne, for der er en række alvorlige lungesygdomme, der kan ramme det vigtige organ. Og her gælder det særligt at holde sig fra rygning.
– Hvis du har røget eller stadig gør det og hoster eller har besvær ved at følge med dine jævnaldrende uden at få åndenød, når I går tur ad en lige landevej, så bør du gå til lægen og få dine lunger tjekket, siger specialist i lungesygdomme og overlæge dr.med. Finn Vejlø Rasmussen.
Her er 10 klare tegn på demens: Læs om dem på Søndag.dk
Her er en liste over de seks mest almindelige lungesygdomme:
1. Astma
6-10 pct. af alle voksne har astma, hvilket svarer til ca. 300.000 danskere. Flere og flere får astma, og det gælder også voksne, selv om astma er hyppigst hos børn under seks år. Mange vokser ud af sygdommen i puberteten, men får så astma igen i 30’erne. Astma kan dog opstå på alle tidspunkter af livet.
Sygdommen er en kronisk inflammation i luftvejene og er arvelig. Man kan have astma i perioder eller vedvarende i enten mild, moderat eller svær grad. Under et anfald falder lungefunktionen, men bliver normal igen bagefter. Temperaturændringer, fysisk anstrengelse, stærke lugte og støv gør, at man får en pibende vejrtrækning, åndenød og hoste. Det kan være svært at sove, fordi man ofte vågner og hoster. Astma kan også give gentagne lungebetændelser.
Døjer du med en oppustet mave? Læs på Søndag.dk, hvordan du kommer af med den
2. Bronkitis
Langvarig hoste, åndenød og slim fra lungerne er typiske tegn på kronisk bronkitis. 4-6 pct. af alle voksne oplever denne irritationstilstand i bronkierne, der kan være udløst af en infektion, og som giver slim og forsnævring af luftrørene. Bronkitis forårsaget af virusinfektioner ses ofte ved astma og KOL. Kronisk bronkitis består af betændelse i luftvejsslimhinden.
Bronkierne er den del af luftvejene, som forbinder luftrøret med lungerne. Betændelsen får bronkiernes slimhinde til at hæve og udskille slim og kan blive så kraftig, at man kan have svært ved at trække vejret. Sygdommen starter som regel som flere akutte anfald, som oprindelig udløses af en virus. Det går så hen og bliver kronisk, i takt med at slimhinden bliver svækket af de gentagne anfald. Sygdommen kan ikke helbredes, men lindres.
Det gør man med medicin og ved at undgå at være i nærheden af folk med forkølelse. Man kan desuden få det bedre af et godt indeklima. Storrygere er særligt disponerede for bronkitis.
3. KOL
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en kronisk lungesygdom, som omkring 430.000 danskere lever med. Heraf er cirka halvdelen uvidende om, at de har sygdommen. Tidligere kaldte man den for »rygerlunger«, men det gør man ikke længere, fordi omkring 20 pct. aldrig har røget, men derimod levet i et forurenet ude- eller indemiljø. De fleste er 50-60 år, når de får diagnosen.
Man kan have været syg i mange år, før man opdager, at man har KOL, fordi sygdommen er lang tid om at udvikle sig og findes i forskellige grader.
Symptomerne er typisk åndenød ved anstrengelse, fordi man har nedsat lungefunktion, som følge af at luftvejene er forsnævrede. KOL kan behandles med forskellige former for inhalationsmedicin, men lungefunktionen bliver aldrig normal igen.
4. Lungebetændelse
Lungebetændelse skyldes typisk bakterier, men kan også skyldes virus og kan i så fald ikke behandles med antibiotika. En lungebetændelse er ofte årsag til akut forværring af KOL, hvor den ofte kommer efter en kraftig forkølelse. Det giver ofte pludselig høj feber, ondt i brystet og hoste. Man kan også have en lungebetændelse, hvor man hoster med let forhøjet temperatur. Det vil som regel være en infektion i luftvejsforgreningerne, som skyldes virus eller bakterien mycoplasma.
5. Hoste
Alle lungesygdomme indebærer hoste, uanset om man hoster med eller uden slim. Så hvis man hoster længere end fire uger, bør man gå til lægen. Det er dog ikke altid, at langvarig hoste er tegn på en lungesygdom. Det kan også skyldes allergi, eller at man har refluks, dvs. at ens mavesyre stiger fra mavesækken op i spise- og luftrøret. Ofte vil man have halsbrand og sure opstød, men sådan er det ikke altid. Lider man af tør hoste, kan det skyldes astma, bronkitis eller bihulebetændelse. Som regel hjælper hostesaft kun ved meget generende tør hoste, ellers har det sjældent en gavnlig virkning. Man bør i stedet gå til lægen for at finde årsagen.
6. Lungekræft
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med omkring 4.300 nye tilfælde om året. Et stigende antal kvinder får sygdommen, mens lungekræft hos mænd er faldende. Rygere har størst risiko. Ni ud af ti er over 45 år, og gennemsnitsalderen er 66 år.
Lungekræft er en alvorlig sygdom, der typisk udvikler sig hurtigt, og kun 8-15 pct. er i live, fem år efter at diagnosen er stillet. Lungekræft består af en ondartet svulst i lungerne, som skal opereres væk, hvis det er muligt, og kræften ikke har spredt sig til f.eks. knoglerne.
Symptomerne på lungekræft er vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Der kan også være almindelige symptomer som træthed og vægttab.
Annette Aggerbeck, SØNDAG, Aller Media