Dykkere kæmpede tirsdag fortsat på åbent hav mod stærke strømme i eftersøgningen af de passagerer, som var om bord på den sydkoreanske færge, Sewol, der sank for næsten to uger siden. 97 passagerer er fortsat savnet.
Der var 476 mennesker om bord, da færgen sank, og 174 personer blev reddet i løbet af de første timer. Men i de efterfølgende dage er der ikke fundet overlevende.
For dykkerne handler det nu om at bringe ligene tilbage til de pårørende.
'Jeg tænker ikke på andet end det faktum, at jeg kan være med til at bringe de omkomne tilbage til deres familier. Vi arbejder hårdt. Jeg tror ikke, at vi har tid til at tænke noget som helst andet,' siger Yang Chul-joong, politidykker.
Myndighederne bekræftede tirsdag, at mere end 200 mennesker har mistet livet i færgeforliset.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.