Der er familieforøgelse i farvandet.
Den 31-årige sejler og foredragsholder Emil Midé Erichsen, som både har sat "Kurs mod fjerne kyster" og "Kurs mod danske kyster" på TV2, skal nemlig være far for anden gang. Det afslører han på Instagram.
- Til sommer skal jeg også finde plads til en lille en foran, skriver Emil Midé Erichsen til et billede på Instagram, hvor han bærer sin søn, Hugo, på ryggen.
Hugo, som kom til verden for 2,5 år siden, har han sammen med kæresten Louise.
Parret har kendt hinanden siden gymnasiet, men det var først, da sejleren inviterede hende med om bord på skibet Havana, at det for alvor slog klik, og de blev kærester.
Og til sommer skal den lille familie altså udvides yderligere.
- Vi ved ikke, om det bliver en dreng eller en pige. Men vi glæder os alle tre helt vildt til at møde det lille menneske, fortæller Emil Midé Erichsen på Instagram.
Emil Midé Erichsen er søn af tv-værten Mikkel Beha Erichsen. Og så er han barnebarn til eventyrer, søfarer og forfatter Troels Kløvedal, som var kendt for sine sejladser med Nordkaperen og døde i 2018.
Emil Midé Erichsen har over tre år sejlet jorden rundt med sin lillebror Theis Midé Erichsen og siden holdt foredrag om sine eventyr. Han har også prøvet kræfter med jobbet som sejlsportskommentator ved OL i Rio sammen med sin far.
Men på trods af de eventyrlige oplevelser er det rollen som far, der har betydet mest, har han fortalt til Vores Børn.
- Det har været det største at blive far til Hugo. Jeg har jo været skruk, siden jeg var 20. Jeg har altid drømt om at få børn tidligt. Min far var 23, da han fik mig, så jeg er vokset op med en ung far. Og jeg har altid gerne selv villet have børn tidligt. Jo tidligere, jo bedre i virkeligheden, sagde han til Vores Børn.
/ritzau/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.