Der er ikke just overrendt på de mange valgsteder, hvor det i løbet af dagen er muligt at sætte kryds i forbindelse med to folkeafstemninger.
En frisk Exit Poll viser ifølge TV 2 News, at cirka 51 procent stemmer til EU-valget, mens 50 procent stemmer ved afstemningen om ændring af tronfølgeloven.
Tidligere målinger har vist, at 10 danske kandidater til Europa Parlamentet er sikre på at blive valgt ind, mens der er tvivl om de sidste tre pladser.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ser ud til at blive valgets store stemmesluger, mens også Margrethe Auken fra SF og Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne vil klare sig godt.
Med hensyn til tronfølgeloven er det tvivlsomt, om det nødvendige antal stemmeberettigede vil bakke ændringen op.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt, at det være pinligt, hvis dansker forkaster forslaget til ændring af tronfølgeloven.