Der er for lidt at lave og for mange hænder i Folketinget. Derfor mener Venstres mangeårige folketingsmedlem og tidligere minister Bertel Haarder, 1. næstformand i Folketinget, at der skal skæres ned på antallet af medlemmer i tinget.
Men det skal ikke ske her og nu - det skal være en længerevarende proces.
- Uanset om der skal en Grundlovsændring til eller ej, så bør det tage otte år at ændre det. Og når det skal tage den tid, vil det betyde, at både politikere og partier kan indstille sig på det, siger han til Ritzau.
Overfor Berlingske peger Bertel Haarder på, at antallet af folketingsmedlemmer bør gå fra de nuværende 179 til 149. Men 30 færre er ikke et kardinalpunkt for den tidligere minister. Selv kalder Haarder det for "et slag på tasken".
- For folkestyre er ikke det samme som politikerstyre. Og folkestyret vokser ikke med antallet af politikere og svækkes ikke, hvis der bliver færre politikere. Det svækkes kun, hvis der ikke er respekt for politikerne, siger Bertel Haarder.
- Min tanke er at øge respekten ved at gøre det lidt mere eksklusivt - og med bedre vilkår som eksempelvis højere løn. Det er et problem, at folk takker nej til statsministeren, når hun ringer rundt og tilbyder en ministerpost, på grund af lønnen, siger han.
For problemet i dag er - ifølge Bertel Haarder - at folk vælger den politiske karriere fra, fordi forholdene ikke er gode nok. Bedre vilkår vil betyde dygtigere politikere, mener han.
- Der skal værre lidt flere at vælge imellem, når man skal opstille folk til Folketinget. For det virker i dag, som dem, der stiller op, er studerende og folk, der ikke er blevet færdige med deres uddannelse, siger Bertel Haarder.
- Men man skal ikke bebrejde dem, der sidder i Folketinget. Hvis man skal bebrejde nogen, så er det de dygtige mennesker, der ikke stiller op. Hvis løn og arbejdsvilkår blev lidt bedre, så kunne det være, at partierne ikke fik så mange afslag fra folk om at stille op, siger han.
Bertel Haarders forslag om færre folketingsmedlemmer bunder i, at EU og det kommunale selvstyre hver har overtaget omkring 10 procent af lovgivningen. Oveni har det institutionelle selvstyre taget 10 procent af Folketingets indflydelse, understreger han over for Berlingske.
/ritzau/