35 elever i hver klasse. To et halvt minuts undervisning per elev per lektion. Ringere undervisningsmaterialer. Sådan bliver rammerne om gymnasie-elevernes undervisning, hvis gymnasierne skal klare sig for de penge, som regeringen og DF har afsat på årets finanslov. Omkring 345 millioner kroner er der lagt op til i besparelser.

Det har fået gymnasielærere på 16 af landets gymnasier til at nedlægge arbejdet i protest. På Frederiksberg Gymnasiums hjemmeside står der således:

»Lærerne på Frederiksberg Gymnasium har besluttet at nedlægge arbejdet i protest mod de forventede nedskæringer på gymnasierne.«

»Typisk gennemføres besparelser på gymnasierne ved at putte flere elever ind i klasserne. Før var det 24, så blev det 28 og nu bliver det måske 35. Det er der slet ikke plads til i undervisningslokalerne,« siger Johan Rosdahl, som er lærer på Frederiksberg Gymnasium. Ifølge lidt hurtig hovedregning ville det desuden, ifølge ham, betyde, at der vil være omkring to et halvt minut til hver elev.

»En lektion varer 90 minutter, så det giver cirka to et halvt minut til hver elev, og så skal der også lige være tid til at falde til ro og finde bøgerne frem,« siger Johan Rosdahl. Han finder besparelserne fuldstændig »idiotiske«.

Ifølge Lotte Hornholt, kommunikationsmedarbejder i Gymnasielærernes Landsforening vil mindre tid per elev betyde, at det går ud over dem der er lidt stille i forvejen.

»For eksempel Camilla på bagerste række. Hvis Camilla ikke siger så meget, vil læreren måske ikke opdage, at Camilla overhovedet er der. Ligesom læreren heller ikke vil have overskud til, at de dygtigste får ekstra udfordringer,« siger Lotte Hornholt.

Ifølge Gymnasielærernes Landsforening beregninger betyder besparelser for 345 millioner kroner, at der kommer til at mangle 3.000 kroner per år per elev. Det skal ses i forhold til at en gymnasieelev koster cirka 74.000 kroner per år.

At der overhovedet er lagt op til besparelser skyldes, at gymnasierne går fra at høre under amterne til at blive selvstyrende. For fra 1. januar 2007 vil der, som følge af kommunalreformen, ikke længere være noget, der hedder amter, og så skal gymnasierne selv styre pengekasserne. Her har aftalen med regeringen været, at der skulle være lige så meget i pengekassen, som der plejede at være, men sådan er det ikke gået.

»Amterne har givet pengene tilbage til finansministeren, som så skal give dem til os, men undervejs er det, som om nogle af pengene er blevet liggende i finansministerens skuffer,« siger Johan Rosdahl.

Ifølge Gymnasielærernes Landsforening vil færre penge betyde, at regeringen laver aftalebrud.

»Vi frygter, at regeringen laver aftalebrud. Da man indgik reformen, sagde man, at dette ikke var besparelsesreform, at reformen var udgiftneutral. Men nu mangler der penge, fordi regeringen har fjernet nogle af pengene og lavet nye beregninger,« siger Lotte Horndahl.

Gymnasielærerne regner kun med at strejke en enkelt dag. Udover de 16 strejker holder der på de fleste gymnasier fagligt møde med ledelsen. På mandag vil der bliver holdt stormøde kl. 14 på Frederiksberg Gymnasium. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har allerede meldt deres deltagelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder har over for Gymnasielærernes Landsforenings medlemsblad ?Gymnasieskolen? afvist, at der er sagligt grundlag for kritikken.