Ritzau
Opdateret kl. 09:25
Både gymnasieelever og handelsskoleelever langer hårdt ud efter regeringens nye udspil til en gymnasiereform.
Reformen er ikke formelt præsenteret endnu, men undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlægger fredag i Jyllands-Posten nogle af de centrale elementer: Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik og en reduktion i antallet af studieretninger.
Det falder ikke i god jord hos gymnasieeleverne.
- Jeg synes, at det er et underligt forslag fra et parti, der kalder sig liberalt. Det er en måde at fjerne unges muligheder for at bestemme over sig selv og deres uddannelse, siger Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.
Hun henviser til, at unge mennesker ikke skal være super-elever, når de søger ind på gymnasiet.
- Vi kan jo se, at rigtig mange, der kommer fra folkeskolen, løfter sig på gymnasierne. Det er underligt at lukke folk ude i stedet for at ville gøre dem dygtigere. Vi kommer til at tabe nogle mennesker, som kunne have gennemført gymnasiet, på gulvet, siger Veronika Schultz.
Hun så gerne, at regeringen fokuserede på at klæde unge bedre på til selv at træffe valg om deres uddannelse i stedet for at opsætte et stringent karakterkrav.
- Jeg synes, at man skal være meget bedre til at hjælpe unge i folkeskolen til at blive klar til at træffe valg om deres uddannelser. Så jeg så gerne, at man fik mere vejledning.
Hos handelsskoleeleverne deler formand Steffen Andersen DGS' tanker.
- Både karakterkrav og statsstyringen af studieretningerne er et udtryk for stor mistillid til os elever. Det virker, som om politikerne ikke har tiltro til, at vi selv er i stand til at træffe beslutninger, som handler om vores eget liv. Men det er vi, skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Kravet om 4 i karakter og en nedbarbering af studieretninger var også Venstres politik før valget i 2015, da SR-regeringen til sidst måtte opgive at forene forligskredsen om en reform.
/ritzau/