Borgerne i det vestafrikanske land Guinea-Bissau går søndag til stemmeurnerne, og det kan for første gang blive en demokratisk anledning til at skifte præsident.
Landet fik sin første præsident i 1973, da landet blev erklæret uafhængig af Portugal.
Landets fire tidligere præsidenter er enten blevet afsat ved kup eller er døde på posten. To af dem er blevet fjernet ved kup. Den tredje er blevet fjernet efter at have tabt en borgerkrig. Han gjorde senere comeback som præsident men blev dræbt.
Sidste gang landet fik en ny præsident var i 2014, da José Mário Vaz vandt posten, som blev efterladt i 2012 af Malam Bacai Sanha, der døde på posten af diabetes.
Vaz forsøger søndag at opnå genvalg efter flere års politisk kaos i Guinea-Bissau, der er et af verdens fattigste lande.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har han så sent som oktober opløst landets regering. Det har udløst international frygt for valgsvindel.
- Dette valg er afgørende for Guinea-Bissau - for at få ændret landet, siger Domingos Mendes Lopes, der er en 56-årig flyinspektør, til AFP.
- Vi har fået nok af de her år med ustabilitet.
Ifølge AFP har sydamerikanske narkobaroner benyttet den politiske uro til at slå rod i landet. Tidligere har USA beskyldt colombianske narkobander for at hjælpe en tidligere præsident til magten.
- Der er korruption i samtlige ministerier, siger den 24-årige student Wazu Sambu til nyhedsbureauet AFP, før han afgav sin stemme.
Hvis det lykkes en af hans 11 modkandidater at slå ham, bliver Vaz dermed den første præsident i landets historie, der mister jobbet i stemmeboksen. Både Vaz og militæret har lovet at følge valgets resultat.
Valget søndag er første runde. Hvis ingen af kandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, skal en anden valgrunde afholdes mellem de to kandidater med flest stemmer 29. december.
/ritzau/