Der blev aldrig det store at se på for den neutral fodboldtilskuer, da FC København her til aften spillede den første af to Champions League-kvalifikationskampe mod det hviderussiske hold Bate Borisov.
På det lille stadion i Barysaw fandt ingen af holdene vej til netmaskerne, og dermed står københavnerne med gode kort på hånden inden returkampen om syv dage.
Det var ventet, at de hviderussiske spillere kunne presse de danske mestre, men det gul-klædte hjemmehold blev aldrig rigtigt farlige foran Johan Wilands mål.
Dame N'Doye var den spiller på banen, der var tættest på at komme på måltavlen.
Få minutter før tid fik han en fremragende mulighed for at heade FCK foran, men medspilleren Mikael Antonsson kom i vejen, da han troede chancen tilfaldt ham.
Københavnerne havde et par andre fine kontrachancer mod slutningen, men hverken Pospech eller Claudemir fik altså ikke udnyttet, at hviderusserne stod højt i banen.