Han var elsket af New Yorkere og hadet af den kristne højrefløj, og Rudy Giuliani har ligget langt efter de andre kandidater i kampen om at blive republikanernes kandidat til præsidentvalget i USA.
Det tog den tidligere borgmester i New York i går aftes konsekvensen af og trak sig ud af primærvalgkampen.
Giuliani vælger nu i stedet af støtte sin tidligere modstander Johan McCain, der i øjeblikket ligger i spidsen hos republikanerne.
- John McCain er den mest kvalificerede til at blive den næste øverstbefalende i USA, sagde Giuliani og betegner samtidig McCain som en personlig ven.
Det er en overraskende udvikling, da mange inden valgkampen startede havde regnet med, at det skulle blive McCain, der ville trække sit kandidatur tilbage og støtte Giuliani.
Men da Rudy Giuliani ikke deltog i de to første primærvalg og heller ikke fik den ventede opbakning ved primærvalget i Florida, valgte han altså at trække sig ud af valgkampen.
Rudy Giuliani var ildeset hos mange på republikanernes kristne højrefløj på grund af sine to skilsmisser, og fordi han går ind for fri abort og homoseksuelles rettigheder.