Velkendt smertestillende håndkøbsmedicin som Ipren, Brufen og Bonyl - også kaldet gigtmedicin - skal gøres receptpligtig hurtigst muligt, mener Gigtforeningens direktør, Lene Witte.
Hendes krav kommer efter et nyt forskningsprojekt fra Gentofte Hospital. Det dokumenterer ifølge Gigtforeningen, at risikoen for en ny blodprop i hjertet som følge af brug af medicinen, som også kaldes NSAID'er, er langt større end hidtil antaget hos mennesker med hjertesygdomme.
- For rigtig mange mennesker gør NSAID'er mere skade end gavn. Alligevel kan man købe dem, som man køber lakrids i supermarkedet. Det er helt vanvittigt, og det må stoppe, siger Lene Witte.
- Ved at gøre det receptpligtig kan vi være sikre på, at en læge har vurderet patientens smerter og som altid, når der udskrives receptpligtig medicin, opvejet virkninger med bivirkninger, siger hun.
Ifølge Gigtforeningen kan Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi dokumentere, at der herhjemme årligt dør imellem 100 og 200 mennesker af NSAID-forårsagede maveblødninger.
Gigtforeningen oplyser ligeledes, at Lægemiddelstyrelsen har fået indberetninger om 40 dødsfald på grund af hjerte-/karbivirkninger i forbindelse med NSAID-behandling.
- Vi ved, at rigtig mange mennesker har et afslappet forhold til håndkøbsmedicin og snupper en pille, når det gør ondt. Og vi ved, at NSAID så er blandt favoritterne, siger Lene Witte.
- Mange gigtpatienter har svære smerter, og jeg har stor forståelse for, at de kan have brug for stærkt smertestillende medicin.
- Det skal også fremover være muligt for dem. Men det er nødvendigt, at det sker i samråd med deres læge, så de ikke får flere alvorlige sygdomme, siger hun.
Begrebet NSAID dækker over mange forskellige slags medicin for eksempel diclofenac, ibuprofen, ketoprofen, naproxen og piroxicam, der sælges under produktnavne som blandt andet Ipren, Brufen og Bonyl.
/ritzau/