Et af de største håb for at gøre livet surt for kræft skal findes helt nede i cellernes kerner.

For i øjeblikket arbejder forskere verden over på at forstå arvemassen i vores celler bedre. Det gælder også på kræftområdet. Og allerede i dag er der store forventninger til den type forskning, lægerne kalder dna-diagnosticering.

»Diagnosticeringen bliver meget mere præcis end tidligere. Det betyder, at flere vil overleve, færre bivirkninger fra medicin, der alligevel ikke virker, og at samfundet sparer penge,« forklarer professor Torben Ørntoft fra Skejby Sygehus, der er en af de danske pionerer indenfor dna-diagnostik.

Dna-diagnosticering går ud på at forstå kræften ved at kigge på kræftcellernes dna.

Præcis behandling

Et eksempel på den nye metode viser, hvor meget bedre behandlingen kan blive.

En ung kvinde kommer ind med en kræftknude for første gang. Lægen fjerner knuden og sender den til laboratoriet. Her laver man en gensignatur. Signaturen fortæller, at kvinden med stor sandsynlighed vil udvikle kræft igen. Så hun kommer i kemoterapi – langt tidligere end normalt.

Og dna-diagnostik virker også den anden vej.

»Tidligere vidste man ikke, hvem der havde behov for kemo, så man gav alle. Men cirka halvdelen af alle har ikke brug for det. Nu kan vi snart se, om sygdommen er aggressiv eller ej,« siger Torben Ørntoft.

Det betyder, at man vil kunne finde de tilfælde tidligere, så en hård behandling undgås.

Det kan man allerede inden for brystkræft, og Torben Ørntoft forventer, at et nyt blærekræft-projekt vil løfte behandlingen her yderligere.

»Det rykker i de her år.«