Georges Lamazière får en glød og en glæde i sin stemme, når han fortæller om Garrincha.

Han snakker hurtigere, griner hjerteligt og siger: »Ja, præcis sådan var Garrincha. Alegria do povo – folkets glæde.«

Georges Lamaziére er 56 år gammel og Brasiliens ambassadør i Danmark. Selvom han har travlt, kan han sagens finde tid til at snakke om Garrincha.

»Pelé er stadig Guden, Kongen, Den Bedste. Men Garrincha er deroppe, bare i en anden farve,« siger han uden helt at kunne forklare, hvad han mener med det.

»For mange brasilianere var Pelé for perfekt. Han var en stor stjerne, hans karriere var længere og mere regelret, mere perfekt end Garrinchas. Alt gik godt for Pelé. Også i sit privatliv og i sine forretninger var han succesfuld,« siger ambassadøren.

»Men Garrincha...Garrinchas liv var på en måde mere romantisk. Han var en slags kunstner. Han havde et kompliceret privatliv med nedture og opture, og derfor får Garrincha mere sympati fra mange brasilianere – på grund af sit mere heroiske liv, der ikke var nær så perfekt som Pelés. Brasilianere sympatiserer mere med sådan en helt som Garrincha,« fortæller han.

Ambassadøren fortæller videre, at Garrincha ikke havde samme evige succes som Pelé, men han huskes især for sin kreativitet.

»Han var en meget opfindsom spiller. En malandro,« fortæller ambassadøren med et brasiliansk udtryk fra Rios slumkvarterer.

»På engelsk betyder det noget i retning af street smart. Det er en person, som ved, hvordan man lever på gaden, og kan klare livets besværligheder med meget små midler. Han overlever på sin klogskab,« forklarer ambassadøren.

»Garrincha var også sjov. Han gjorde grin med modstanderne og fik dem til at falde på halen med sine hurtige driblinger. Det var spektakulært. Han var ikke kun effektiv, men også artist, en entertainer. Og nogle gange hjalp han modstanderen op, som han lige havde snydt. Og så snød dem igen. Sådan var Garrincha,« siger ambassadøren med et stort grin.

»Men han var også meget afslappet, meget oprigtig, en meget ren person. Han optrådte altid meget naturligt, som om han var derhjemme. Han var altid sig selv og lod aldrig berømmelsen stige sig til hovedet. Det er hans hovedtræk: Aldrig at forlade sin egen måde at gøre tingene på.«

»Han var den populære spiller. Men det er anderledes for dem, der levede dengang. De yngre hører om Garrincha og Pelé, men for en fyr, der er 20 i dag, handler det om Ronaldo, Ronaldinho, naturligvis. Men for dem, der selv har set Garrincha...det er en uforglemmelig oplevelse,« siger ambassadøren.