Finansministrene fra verdens syv mest velhavende lande har netop afsluttet et møde i Rom, hvor de har diskuteret den nedkølede globale økonomi.
De er enes om samarbejde.
"Vi må arbejde sammen om at lave et stærkt fundament, der kan give økonomisk vækst og vække den til live. Vi bliver nødt til at starte en fælles proces, der reformere det finansielle system," siger Timothy Geithner, der er USA's nye finansminister.
'The Group of Seven' - også kendt som G7-landene - har holdt møde hele weekenden i Rom, da Italien i øjeblikket er formand for den magtfulde forsamling.
Præsidenten for IMF (Internationale Valutafond) understreger, at verdens ledere bliver nødt til at arbejde sammen for at få styr på den igangværende krise.
"Problemet er ikke længere at overbevise politikerne om, at de skal handle. Snarere at få dem til at implementere de nødvendige tiltag," siger IMF-præsident Dominique Strauss-Kahn ifølge CNN.
Samtidig advarer Dominique Strauss-Kahn mod, at lande omsætte nationale handelsbarriere - såkaldt protektionisme.